Menu

A1.1 og A1.2 Fransk for begyndere (trin 1+2 af 4)

Start
mandag 3. februar
Pris
kr. 3.370
Nedsat pris
kr. 3.045
Lektioner
54
Start 03.02.2025
Periode 03.02.2025 til 23.06.2025
Lektioner 54
Hold nr.: 3200-25
Underviser master de français langue étrangère Marie-Renée Le Berre
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Lokale 133
Tid man 10.00 - 12.30
Pris kr. 3.370
Nedsat pris kr. 3.045
Tid man 10.00 - 12.30

Dit gode ophold i Frankrig begynder her
Kom i gang med fransk, så du kan klare dig i små hverdagssituationer på din næste rejse til Frankrig eller andre fransktalende lande.
Der er mange gode grunde til at lære at tale det smukke sprog. Blandt andet at 200 millioner mennesker taler fransk dagligt, så du vil ofte kunne træne sproget, når du begynder at lære det.
På alle Studieskolens kurser er fokus altid at lære at tale sproget. For det primære mål for alle er jo at kunne tale med lokalbefolkningen.
Du får fra starten et godt ordforråd, som du kan bruge, når du skal


  • hilse på andre, alt efter om du er dus eller Des med ham eller hende, du taler med

  • præsentere dig selv og din ægtefælle, ven, kæreste eller chef. Herunder hvor gamle I er, hvad I laver, og hvor I kommer fra

  • købe ind på det lokale marked. Særligt hvis du skal lave en lækker frokost, eller hvis du skal til bageren efter kage, croissanter eller baguette

  • bestille noget at spise på en café eller restaurant

  • lave en aftale med en kollega, en ven eller hos lægen



Du lærer også tallene og at bruge dem i konkrete sammenhænge. Blandt andet hvis du vil spørge, hvad klokken er, ligesom du lærer navnene på de forskellige ugedage.

Undskyld. Hvor finder jeg …?
Det at spørge om vej er en vigtig del af kurset. Dels fordi det er noget, du ofte får brug for, når du er på ferie. Dels fordi det er en nem måde at komme i kontakt med franskmændene. Og når du alligevel taler med en franskmand, kan det jo være oplagt at fortælle, hvorfor du gerne vil tale fransk. Så det lærer du også.
En tur til Paris er tit blandt målene for at lære at tale fransk. Derfor taler vi allerede på begynderkurset om Paris og de seværdigheder og udstillinger, byen er kendt for. Vi kigger også franskmændenes egne yndlingsferiemål, der ofte fører dem til vandet, hvor blandt andet Côte d'Azur er populær. Og vi taler også om andre destinationer, hvor du kan tale fransk.

På Studieskolens franskkurser bliver du hurtigt god til fransk, fordi vi taler sproget så meget som muligt. Derfor er grammatikken noget af det eneste, vi nogle gange gennemgår på dansk. Her på begynderkurset lærer du udelukkende den nødvendige grammatik, der styrker dine samtaler. Særligt at bøje udsagnsord i nutid.
Udtale og ordforråd er noget af det vigtigste på begynderkurserne, og ofte er den karakteristiske franske melodi med til at løfte stemningen, så vi har det sjovt, mens vi taler fransk.
Netop for at du kan træne sproget mest muligt, bliver klasseundervisningen suppleret med gruppearbejde og opgaver, I skal løse to og to.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Inspire 1: Livre de l'élève (ISBN 9782015135755)
Inspire 1: Cahier d'activités (ISBN 9782015135762)
Der findes også en digital udgave af bogen.
Vi bruger bøgerne på fire trin: A1.1-A1.4.

Begge bøger er fra forlaget Hachette og giver et godt indblik i Frankrig, fransk kultur og fransktalende lande.
Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers, Parcours digital (A1), og lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger.
På A1-niveaet får du også adgang til Grammaludique A1, som er en skattekiste af supplerende selvrettende øvelser, som vores undervisere har sat sammen til dig. Der er en række forskellige emner, som du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.
Underviseren uddeler 'Den lille nøgle til fransk grammatik', som er inkluderet i prisen.

Praktisk
Forberedelsestid: Du skal regne med cirka to timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen. Dette hold er til dig, som aldrig har haft fransk før. Hvis du har haft fransk for længe siden, så kig i stedet på vores hold, som hedder A1.2 Fransk for næsten begyndere.

Description in English
French for beginners - the beginning of a great trip to France
If you don't speak any French at all and would like to, then this is the course for you. By the end of the course, you will be able to have small conversations in French about yourself, your work and your family. You will also learn numbers, months and greetings in French. And you will learn to spell out words. You will practise a lot of useful words and phrases, so you can shop at the market, order some food and beer at a bar and ask your way around the next time you're in a French-speaking country.
We focus on speaking as much French as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish.

Marie-Renée Le Berre

Marie-Renée er franskmand. Hun er fra Bretagne, hvor hun var skolelærer i ca. tyve år. I 2014-2016 boede hun i Danmark, hvor hun begyndte en ny karriere som underviser i fransk som fremmedsprog, primært for voksne på Institut Français, samtidig med at hun var tilknyttet Prins Henriks Skole. I 2023 vendte hun tilbage til København efter at have boet og undervist i fransk for voksne i Sydfrankrig og derefter i Qatar.

Marie-Renée underviser kun på fransk men hjælper gerne på engelsk, hvis der er noget, som du eller klassen har svært ved at forstå. Hendes indgang til undervisning er, at alle får mest ud af at blive udsat for så meget fransk som muligt – hun taler langsomt og tydeligt og bruger både kropssprog og tavlen til at illustrere det franske sprog.

Marie-Renée fortæller om at undervise i fransk:
”Jeg bliver altid glad, når du kaster dig ud i at tale med det fransk, som du har. For mig handler det om at blive tryg, når du taler fransk – lige fra din første fransktime. Jeg synes, at de fleste kursister har glæde af at arbejde i mindre grupper, så I kan tale en masse fransk, og jeg har en legende tilgang til sprogindlæring. Jeg inddrager gerne autentiske materialer som supplement til lærebøgerne, så der også kommer noget hverdagsfrankrig ind i undervisningen.

Det er glæden ved at komme ind i sproget og stille og roligt mestre alle de nye lyde og vendinger og turde overdrive lidt, så man lyder så fransk som muligt, som jeg prøver at få frem i mine timer. Jeg er selv i gang med at lære dansk på Studieskolen, så jeg kender fra egen krop, hvordan det føles, når udtalen driller eller ordene mangler – så må man udtrykke sig på en anden måde, det hele handler jo om kommunikation og om at blive forstået.”

Marie-Renée anbefaler:
”Hvis du gerne vil have en dosis fransk i hverdagen, så

  • nyn franske sange – gamle som nye – der er ofte tydeligere udtale i de ældre sange
  • se film og dokumentarfilm på TV5Monde plus (det er gratis, og der er meget at vælge imellem)
  • lyt til Journal en français facile på RFI Savoirs hjemmeside og følg med i franske og udenlandske nyheder
  • lav selvrettende øvelser på Apprendre le français-appen fra TV5Monde (det er gratis, og du får masser af gå i gang med)”
Vis mereVis mindre

A1.1 og A1.2 Fransk for begyndere (trin 1+2 af 4)

3. februar - 23. juni

Tilmeld