Menu

Serbisk/bosnisk/kroatisk 2

Start
torsdag 5. september
Pris
kr. 2.220
Nedsat pris
kr. 2.005
Lektioner
36
Start 05.09.2024
Periode 05.09.2024 til 23.01.2025
Lektioner 36
Hold nr.: 1527-24
Underviser cand.mag. Marija Krgovic
 
Sted Vognmagergade 8, 2. sal
Lokale V237
Tid tor 17.15 - 18.55
Pris kr. 2.220
Nedsat pris kr. 2.005
Tid tor 17.15 - 18.55

Bliv bedre til at tale
Vi fortsætter med at fokusere på dagligdags sprog, og du får udvidet dit ordforråd. Du bliver bedre til at danne egne sætninger og fortælle om dit liv og din hverdag.

Du lærer fx:


  • at tale om din hverdag og spørge ind til andres dag og vaner

  • at fortælle om noget, der er sket, eller noget, du har oplevet

  • at beskrive billeder og ting

  • at læse en opskrift

  • at tale om din fritid

  • at bruge fremtidsformer



Vi arbejder selvfølgelig også videre med den elementære grammatik.

Derudover skal vi også læse små tekster og tale om dem og læse og oversætte et par nemme digte og sange.

Hvordan foregår timerne?
Vi kombinerer forskellige undervisningsmetoder: klasseundervisning, pararbejde, alle arbejder med alle, den gode gamle diktat samt lytteøvelser, og vi synger også en gang i mellem. Underviseren laver opgaver, der passer til de emner og den grammatik, som vi arbejder med.

Vi snakker om kulturelle og sproglige forskellige mellem Danmark og Serbien, Bosnien og Kroatien.

Vi afslutter sæsonen på restauranten Dubrovnik, hvor vi hygger og "leger" en sprogleg og bestiller mad og drikke på serbokroatisk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Underviseren kombinerer materiale fra Serbien og Kroatien og laver selv materiale løbende. Vi arbejder med de tre varianter af sproget (serbisk, bosnisk og kroatisk) alt efter behov.

Vi bruger serbokroatisk, så meget vi kan i klassen, men hjælper til med dansk. Vi bruger kun det latinske alfabet, selvom serbisk også bruger kyrillisk. Dem, der har lyst, får vejledning til at lære kyrillisk.
Materialets grammatiske forklaringer er på engelsk, men underviseren forklarer selvfølgelig alt på dansk og gør det tydeligt og enkelt.
Undervisningsmaterialet er inkluderet i kursusprisen, og underviseren deler det ud i klassen.

Det er en fordel, hvis du afser 1-2 timer til forberedelse hver uge.

Kurset passer til dig, der kan tale og forstå lidt allerede. Du skal også have lidt kendskab til grammatik.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Marija Krgovic

Marija er opvokset i Montenegro og har boet i Serbien i 17 år, hvor hun har taget en uddannelse i serbisk sprog og litteratur. Hun flyttede til Danmark i 2013 og  blev siden cand.mag. i Østeuropastudier på Københavns Universitet.
Udover at undervise på Studieskolen underviser hun også i serbisk, bosnisk, kroatisk og montenegrinsk på Københavns Universitet. Hun er vild med grammatikken og med at undervise i sit modersmål og sin kultur. For Marija er kommunikation og hverdagssprog i fokus. Hun gør brug af nye indlæringsmetoder som fx cooperative learning og kinetisk læring, hvor man bl.a. lærer sprog ved at spille, synge og bevæge sig.
Marija er interesseret i forskning i sprog og litteratur, og hun har mange andre interesser. Hun elsker også at lære om Danmarks historie og kultur.

Vis mereVis mindre

Serbisk/bosnisk/kroatisk 2

5. september - 23. januar

Tilmeld