”Vores underviser var rigtig behagelig at samarbejde med. Et rart menneske, der giver folk lyst til at tale. Og så var han selv fra England. Det betød meget for os,” fortæller Signe Bernt Lindegaard, som er Account Manager hos CleanManager.
En stor hjælp at arbejde med egne mails og hjemmeside
”Vi tog blandt andet afsæt i vores egne tekster som fx mails, hjemmeside osv. Vi kunne skrive til vores underviser fra gang til gang med spørgsmål og idéer. Og så rettede vi teksterne i plenum. Det var en stor hjælp,” fortæller Signe.
Den indirekte stil er den mest direkte vej til en englænders hjerte
På engelsk går man sjældent direkte til sagen. Man taler gerne lidt udenom først. Og det er netop den slags, der er værd at få øvet og finpudset, når opgaven er at skabe relationer med nye kunder på det engelske marked.
Ud over de klassiske sproglige emner som ordforråd, grammatik, udtale, sætningskonstruktion osv. fokuserede kurset derfor også på emner som:
- Regionale sprogforskelle i Storbritannien
- Kulturelle høflighedsformer og formalitetsniveauer
- Fagtermer, ansættelsesforhold og arbejdstider m.m. inden for rengøringssektoren i Storbritannien
Bonus: Mere ensartet kommunikation i salg og support
Signe har været glad for, at kurset gav mulighed for at arbejde fokuseret med den engelske kommunikation i CleanManager: ”Vi har i forvejen nogle klare og sunde værdier. Vi ønsker at lytte, hjælpe, undersøge og spørge ind til vores kunder og ikke drage for hurtige konklusioner! Det gode er, at vi nu har fået det hele arbejdet godt igennem på engelsk også. Så derfor er vi blevet endnu bedre til at have samme tone i salg og support på engelsk,” fortæller Signe.
”Det var også rart at tale engelsk sammen i gruppen. For selvom vi jo talte godt engelsk i forvejen, fik vi hver især mulighed for at finpudse det engelske sprog i løbet af undervisningen med hjælp fra vores underviser,” fortæller Signe.
Involverede kolleger og chefer i forarbejdet
Når man kender sine behov og ønsker, er det lidt nemmere at få det hele til at lykkes. Og Signe fortæller, at hun gjorde et ret grundigt forarbejde, før de skulle i gang med kurset: ”Vi var jo flere deltagere på kurset, så jeg valgte at involvere både kolleger og chefer for at afdække, hvad der var vigtigst for os at lære, før vi gik ud og bad om et tilbud på et engelskkursus,” forklarer Signe.
”Jeg oplever, at kurset har indfriet vores forventninger. Vi havde brug for en leverandør, vi kunne have tillid til. Gennem hele vores samarbejde med Studieskolen har vi følt os hørt i processen. Og vores engelskkursus var meget mere og meget bedre end bare en standardløsning,” fortæller Signe.
Læs mere:
Her kan du læse meget mere om skræddersyet sprogundervisning til virksomheder.