Har du et yndlingssted i København?
”Jeg bor på Amager, og jeg synes området er skønt. Her er der både byliv og natur. Jeg elsker at gå eller cykle en tur på Kalvebod Fælled eller ved Amager Strandpark.
På Amagerbrogade kan man også finde mange sjove butikker og gode kaffebarer, der endnu ikke er overrendte.”
Hvad er din yndlingsmusik?
”Dansk musik er bare det bedste. På mine gåture på Kalvebod Fælled har jeg ofte kunstnere som August Høyen, Eee Gee, Katinka Band eller Coco O i ørerne.
Musik er næsten altid bedst live, og derfor går jeg ofte til koncerter på Københavns mange spillesteder.”
Andreas Frydensberg Olsen
Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et sted, et stykke musik eller en kunstner. Her kan du se, hvad Andreas anbefaler.