Casper Jacobsen

Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et sted, en aktivitet eller et stykke dansk kultur. Her kan du se, hvad Casper anbefaler.

Casper Jacobsen

Hvordan finder du fred og ro i byen?
"København er en by med et til tider højt tempo, både på arbejdspladsen og cykelstien. Derfor kan det være rart at finde nogle af byens små, rolige åndehuller, hvor tiden står lidt mere stille. En gåtur rundt på den velbevarede fæstning Kastellet eller en picnic i Rosenborg Slotshave (Kongens Have) giver sjælefred midt i byen. Vover man sig lidt længere ud, er Amager Fælled og Kongelunden på det sydlige Amager også skønne områder, og selv på solrige dage kan man have den flotte udsigt fra Kongelundsfortet næsten for sig selv.

Apropos sjælefred i København, så bør alle tilflyttere høre sangen ‘Zen midt i centrum’ af Sund Fornuft."