Har du et yndlingssted i København?
”Jeg er den serbiske dansker og har boet i Danmark i lidt over 30 år. Jeg er meget nysgerrig på forskellige kulturer og elsker mangfoldighed. København tilbyder netop det, en mulighed for at møde mange mennesker fra forskellige steder i verden.
For mig er Islands Brygge som bydel nærmest en oase i byen, og især er den værd at besøge om sommeren. Jeg elsker også de mange gratis, udendørs dansearrangementer, både i Fælledparken og på Bryggen.
Jeg er meget aktiv i dansemiljøet og anbefaler World Dance Academy, som tilbyder dansehold både for børn, unge og voksne. Som nydansker synes jeg, det er bedst at integrere sig ved at være aktiv i de forskellige foreninger, og jeg har netop valgt at være med i dansemiljøet for samba, latino og afrikanske danse.
Alle er velkomne!”
Dragana Vasojevic
Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et sted eller en dansk kunstner. Det kan også være en aktivitet i København. Her kan du se, hvad Dragana anbefaler.