Menu

Hanne Elida Henriksen

Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et sted, et stykke dansk musik eller en dansk kunstner. Her kan du se, hvad Hanne anbefaler.

Har du et yndlingssted i København?
”For mig er det særlige ved København, at man aldrig er langt fra vandet, hvad enten det er Søerne, havnen eller strandene på Amager. Jeg holder især af at cykle ved vandet i ’den blå time’ og mit absolutte favoritsted er den lille udendørs café ved Sluseholmen i Sydhavnen.”

Har du en dansk yndlingsforfatter?
”Jeg læser især international skønlitteratur, så hvis jeg skal anbefale bøger på dansk, vil jeg i stedet anbefale et par kogebogsforfattere, nemlig Camilla Plum og Claus Meyer. De har begge fokus på at bruge sæsonens danske råvarer og har klare holdninger (uden at være frelste) til det, vi putter i munden. Man behøver ikke at lave maden, fornøjelsen er at forestille sig, hvor lækkert det smager.
Da kogebøger er en genre, som ikke sælger så meget mere, kan bøgerne ofte findes i genbrugsforretninger for en slik. Kig fx efter ’Umoderne mad’ eller ’Meyers kager’.”