Målgruppe
Kurset er målrettet alle, der arbejder med forsikringsområder og skal kommunikere på engelsk i enten skrift og/eller tale med kunder eller kolleger og skal bruge branchens fagterminologi. Måske arbejder du med salg af private forsikringer, virksomhedsforsikringer, pensionsrådgivning eller du beskæftiger dig med risikovurdering.
Kursusindhold
Kurset tager udgangspunkt i deltagernes sproglige niveau, deres professionelle behov og de krav, som virksomheden stiller til medarbejdernes sproglige kompetence. Kurset skal udvikle de sproglige færdigheder inden for de specifikke områder, som deltagerne definerer i samarbejde med underviseren, fx:
- Pensionsrådgivning
- Erhvervsforsikring
- Salgsarbejde
- Forsikringspolicer
- Kundebreve - præmier, betalinger, krav
- Skadeserstatninger
Kursusmål
- Du har udvidet dit ordforråd inden for både generelt engelsk og det forsikringsfaglige område
- Du kan kommunikere professionelt på engelsk med kunder, kolleger og samarbejdspartnere
- Du kan udtrykke dig med større præcision og selvtillid
Kursusformat
Kurset kan arrangeres i forskellige formater som firmahold eller som soloundervisning.
For at sikre et konsistent kompetenceløft anbefaler vi et forløb på 30 lektioner, der afvikles med 2 eller 3 lektioner om ugen. En lektion varer 45 minutter.
Kurset kan foregå i din virksomhed eller på Studieskolen i Borgergade.