På Studieskolen har vi i de sidste 15 år anvendt referencerammen i vores undervisning med gode erfaringer. I denne artikel vil vi på baggrund af vores egne erfaringer forsøge at tydeliggøre, hvordan dens beskrivelser kan bidrage til at gøre de sproglige mål og den sproglige progression mere nuanceret, synlig og konkret – til gavn for både undervisernes planlægning og måling af elevernes progression. Vi vil desuden give nogle konkrete eksempler på, hvordan vi mener og ser, at referencerammen kan integreres i den daglige undervisning i gymnasiet.

Referencerammen kan virke langt væk fra den konkrete sprogundervisning i gymnasiet

I overgangen, hvor referencerammen skal integreres og implementeres i gymnasieverden som et redskab til at måle elevernes sprogfærdigheder, opstår der forskellige spørgsmål til anvendelsen af referencerammen. Tilbagemeldingerne har bl.a. været, at referencerammen er en god idé og et godt redskab til at skabe sammenhæng i Europa og til at gøre overgangen mellem folkeskole, gymnasium og videregående uddannelser mere synlig. Andre ser blot beslutningen om CEFR i gymnasiet som en politisk beslutning, der ikke er gennemtænkt. Et godt spørgsmål, vi er blevet stillet flere gange, er, hvordan gymnasiet kan bruge referencerammens beskrivelser for sprogkompetencer, når den ikke siger noget om analyse og kulturforståelse. Hvordan forholder de ofte meget konkrete beskrivelser af kommunikative mål sig til gymnasiets krav om tekstanalyse og nødvendigheden af at have en analytisk tilgang til sproget? Og hvad nytter det, at eleverne kan klare nogle konkrete sproghandlinger, hvis de ikke kan løfte den analytiske del til eksamen?
Kan man godt analysere uden at have et solidt ordforråd, eller uden at de forskellige sproglige kompetencer er opfyldt?

CEFR er en god idé

Vi synes, at det er en god idé at anvende referencerammen, da den gør sproglige niveauer mere håndgribelige. Referencerammens beskrivelser for de enkelte sprogkompetencer giver en god mulighed for at tydeliggøre – både over for underviser og elever - hvad det vil sige at lære et sprog, og hvilke konkrete og forskellige sprogkompetencer, man skal lære. Referencerammen kan også bidrage med at opfylde målet om at inddrage eleverne i refleksion over egen og fælles sproglæring, da dens beskrivelser i høj grad er med til at tydeliggøre elevernes konkrete mål for, hvor de er på vej hen, og hvad de mangler for at nå målet.
Desuden har den været en integreret del af uddannelsessystemet i det meste af Europa i mange år og giver dermed undervisere og elever mulighed for at sammenligne sproglige niveauer på tværs af landegrænser. Den beskriver sproglig kompetence på tværs af nationale og institutionelle grænser og undervisningsplaner. Når en elev skal videre og studere i udlandet, vil deres sproglige kompetencer uden problemer kunne relateres til de udenlandske niveauer og fx et fransk fortsættersprog A-niveau vil svare til B2 i referencerammen, som anbefales når man vil søge ind på et fransk universitet.
På Studieskolen har CEFR vist sig at være et uvurderligt redskab, når vi skal sammenligne sproglige kompetencer af en studerende fra Frankrig, der vil læse en Master i det danske system, eller når vi skal vurdere, hvad en dansk studerende, der gerne vil læse i Frankrig, skal lære for sprogligt at kunne følge med på det B2 niveau, der kræves. På samme måde vil referencerammen gøre overgangen fra fx folkeskolen til gymnasiet meget lettere, fordi undervisere kan se, hvad der kan forventes af elever, der starter i 1 g på basis af helt konkrete og detaljerede kompetencebeskrivelser.

Hvordan kan referencerammen bruges på vejen til at opfylde de faglige mål?

Referencerammen begynder med at beskrive sproglige kompetencer på et meget overordnet niveau og zoomer så ind til en stadig større detaljeringsgrad.
Den helt overordnede kompetencebeskrivelse - Global skala – (s. 43) beskriver, hvad det forventes, at man kan på hvert enkelt niveau A1-C2. I de faglige mål fra UVM lægges der op til, at elevens sproglige niveau for fransk begyndersprog A forventes at ligge på B1 og for fortsættersprog A på B2 i referencerammen. Vær opmærksom på, at dette gælder for den dygtige elev, så ikke alle elever vil være på B2 i referencerammen.
Vi vil i det følgende give et eksempel på hvordan du kan arbejde med referencerammen på fransk fortsættersprog. Eksemplet kan dog nemt overføres til begyndersprog (kontakt os gerne hvis du har brug for mere information om at arbejde med emnet på begyndersprog).
Beskrivelsen for B2 lyder:
”Kan forstå hovedpunkterne i en kompleks tekst om både konkrete og abstrakte emner, herunder faglige diskussioner inden for et for ham/hende kendt fagområde. Kan indgå i samtaler med et så flydende og spontant sprog, at samtaler med modersmålstalende ikke bliver anstrengende for nogen af parterne. Kan udtrykke sig klart og detaljeret om en bred vifte af emner samt forklare et synspunkt om et aktuelt emne ved at gøre rede for fordele og ulemper ved forskellige valgmuligheder.”
Beskrivelsen giver et godt overblik over, hvad eleven overordnet forventes at kunne for alle sprogkompetencer (lytte, læse, mundtlig interaktion, mundtlig produktion og skrive) på B2 og sætter os derved i stand til at formidle et læringsmål ud til eleverne på en enkel og overordnet måde. Denne beskrivelse fra Global skala er også den der henvises til i UVM vejledninger.

Referencerammens næste grad af konkretisering er en særskilt selvevalueringsbeskrivelse af kompetencerne; lytte, læse, mundtlig interaktion, mundtlig produktion og skrive på hvert niveau A1-C2. Ved at bruge de enkelte beskrivelser bliver det muligt at gøre læringsmålene mere detaljerede og konkrete.

Her er et konkret eksempel med udgangspunkt i kravet til den skriftlige eksamen på fransk fortsættersprog A. I skemaet nedenfor ser du teksten fra læreplanen og beskrivelsen af, hvad der lægges vægt på, at eksaminanden kan til den skriftlige prøve over for selvevalueringsbeskrivelsen for kompetencerne i ”skrive” på B2.

UVM Læreplan – Skriftlig prøve
”… uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på et sammenhængende fransk, besvare en opgave og disponere og fremstille et indhold klart og selvstændigt […] samt, at eksaminanden kan vise sikkerhed i morfologi og syntaks og beherske et alment og varieret ordforråd samt idiomatik. Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen.”

Selvevalueringsbeskrivelse for kompetencerne i ”skrive” på B2 niveau
”Jeg kan skrive en klar, detaljeret tekst om en bred vifte af emner, der interesserer mig. Jeg kan skrive en opgave eller en rapport, herunder formidle oplysninger eller give begrundelser for eller imod et bestemt synspunkt. Jeg kan skrive breve, hvori jeg giver udtryk for, hvordan hændelser og oplevelser har personlig betydning for mig.” (side 48)

Ud over de analytiske kompetencer og en faglig basisviden kræver det nogle generelle sproglige kompetencer at opnå målet med den skriftlige eksamen, og det kan være svært at synliggøre for eleverne, hvad disse kompetencer konkret indeholder.
”Emner, der interesserer mig” skal forstås som et emne, eleverne på forhånd ved noget om, altså vil det være de emner, der indgik i undervisningen, og de kan sagtens indeholde viden om kultur og samfundsforhold. Teksten skal være ”klar og detaljeret”, så eleverne skal have ordforråd og struktur til at opbygge teksten og formidle indholdet. Når eleverne i en rapport eller opgave ”kan formidle oplysninger”, så indeholder det, at de kan forstå og videreformidle indhold og løfte dette sprogligt, samtidigt med at de kan ”give begrundelser for eller imod et bestemt synspunkt”, altså er i stand til at opbygge en argumentation og løfte den op på et niveau, så den fremstår ”klar og detaljeret”.
Her har vi et godt sammenfald mellem gymnasiets faglige mål og referencerammens beskrivelser, hvor referencerammen beskriver de sproglige kompetencer, eleven har brug for for at kunne løfte de faglige mål. Med udgangspunkt i en kommunikativ og funktionel tilgang til undervisningen i gymnasiet bliver de detaljerede beskrivelser af sproglige kompetencer et redskab til at gøre læringsmålene mere håndgribelige, konkrete og synlige. Beskrivelserne er dog stadig ret overordnede og for virkelig at kunne vise eleverne, hvilke konkrete kompetencer de skal arbejde med, har vi brug for en endnu større detaljeringsgrad.

Detaljeret selvevaluering for skriftlig kompetence

Den sidste detaljeringsgrad af kompetencebeskrivelserne er en række can-do statements som selvevaluering. På Studieskolen har vi trukket de væsentligste beskrivelser ud og udviklet og afprøvet et selvevalueringsskema til brug i undervisningen, ét skema for hver kompetence og hvert niveau i referencerammen. Som eksempel ser du neden for vores skema for skriftlig kompetence på B2 (altså de sproglige kompetencer for fransk fortsættersprog A).



Vi har i skemaet samlet det, der for os, er de mest relevante sproglige kompetencer for skriftlig produktion. Til hver kompetencebeskrivelse findes der et eksempel, der kan underbygge og gøre den mere konkret. Nederste række er blank, så der kan indsættes individuelle kompetencemål for klassen eller den enkelte elev.
For at skemaet kan bruges til måling af forudsætninger og progression, er det forsynet med to kolonner til højre, hvor eleven kan indsætte, hvor meget han/hun kan på nuværende tidspunkt, og hvor meget han/hun gerne vil kunne på en skala fra 1-10.

Skemaet har flere funktioner:

• Det gør det nemmere at formidle de sproglige kompetencemål til eleverne, da de konkrete beskrivelser og eksempler gør målene mere håndgribelige for dem end de overordnede beskrivelser af de faglige mål.
• Det højner elevernes egen og fælles refleksion over sproglæring.
• Det letter planlægning af det sproglige indhold i undervisningen, da det viser, hvor meget den enkelte elev kan, og hvad underviseren skal arbejde hen imod.
• Det giver både undervisere og elever et godt overblik over den faglige progression, hvis skemaerne bliver brugt et par gange i løbet af året for at måle progression. Skemaerne kan især bruges som grundlag for samtalen i den formative evaluering.

Vi anbefaler

I undervisningen: At skemaerne inddrages som en kommunikativ øvelse i undervisningen, og at eleverne bruger hinanden til at diskutere kompetencebeskrivelserne og deres niveau. Vores erfaring har vist, at denne måde at bruge skemaerne på giver et mere realistisk resultat af selvevalueringerne og højner elevernes reflektionsniveau og bevidsthed om de sproglige mål, der skal nås i løbet af skoleåret.

I faggruppen: Det kan være en god ide at sætte sig sammen i faggruppen, gerne også sammen med jeres tysk eller spanskkollegaer, og definere de kompetencer, I vil arbejde henimod på basis af referencerammen – lige som vi gjorde med skemaerne.
En anden mulighed kan være at afprøve de allerede eksisterende skemaer og integrere dem i den formative evaluering – og så tilrette skemaerne efterhånden.
Man kan også starte med de overordnede beskrivelser fra den globale skala og de overordnede selvevalueringer – og så inddrage de mere detaljerede beskrivelser på et senere tidspunkt.

Vi håber, at vi med disse eksempler har kunnet give lidt ny inspiration til, hvordan referencerammen kan bruges til at synliggøre de sproglige kompetencer, eleverne har brug for, for at de skal opfylde de faglige mål.
Der er stadig lang vej – eller mange veje at gå, før referencerammen er en integreret del af undervisningen.
Hvis du har lyst til at arbejde videre med anvendelsen af selvevalueringsskemaer, så er der flere til rådighed på EMU under de enkelte sprog - FIP forår 2018. Du finder skemaer for bl.a. tale og samtale på flere niveauer.

Studieskolen le:v:el stiller sin erfaring i at arbejde med referencerammen til rådighed igennem åbne og skræddersyede kurser. Hvis I mangler inspiration til, hvordan I i jeres faggruppe kan sætte processen i gang, kommer vi gerne ud og laver en konkret workshop til jeres faggruppe. Læs mere om kurserne her på vores hjemmeside eller kontakt os og hør mere om mulighederne.