Menu

Lyd til billeder

Lægge lyd til billeder og små videoer

Hvordan gør værktøjet en forskel?
Programmet Jing blev udviklet til at optage præsentationer af computerprogrammer og lignende, og det er præcis denne egenskab, vi kan udnytte her: du kan optage det, der sker på skærmen, og samtidig indtale kommentarer. 

Deltagerne kan lytte til din beskrivelse og samtidig se, hvad der foregår på skærmen, så lytning og visuelt input kan her kombineres optimalt. Deltagerne kan spole frem og tilbage, og de kan ikke mindst høre den igen og igen efter behov. 

Se mere om, hvordan du installerer og arbejder med Jing her.

Formål

  • Træne lyttefærdigheder og ordforråd.

Forkundskaber og udstyr
Det er nemt at downloade Jing og arbejde med programmet. Det kan være en fordel at kunne bruge en blog eller anden læringsplatform, hvis du gerne vil lægge et link til videoen til deltagerne.

Tid
Det tager fem minutter at installere Jing, og at indtale videoen kan gøres ret hurtigt, når du har gjort det et par gange. 

Beskrivelse
Du kan fx optage en lille video som introduktion til et nyt emne.
Vi kan fx vælge ordforrådet omkring emnet ”at købe ind”.

  • Find et godt billede af en butik, en digital tilbudsavis eller lignende.
  • Start optagefunktionen i Jing, gå billedet igennem og beskriv med dine egne ord, hvad du ser på billedet. Cursoren bruger du til at vise, hvor i billedet du er i din forklaring.
  • Deltagerne har typisk fået samme billede og skal så skrive ind i billedet, hvad tingene hedder, mens de ser videoen.
  • Øvelsen kan laves i klassen, men er mest velegnet som forberedelse eller fordybelse hjemme.

Variant
På samme måde kan du optage

  • andre emneområder som fx et værelse, et dækket bord, et billede af et landskab, en skov, en by osv.din vej fra dit hjem til arbejde. Beskriv først et lille stykke af din vej og vis den derefter med cursoren, så deltagerne kan gætte, om de har forstået rigtigt.
  • PowerPoint-præsentationer om alle mulige emner, både som forberedelse, fordybelse og supplement.
  • et lille udklip af en film som introduktion af ordforråd og forståelsesramme til en film.