Formål
- Afveksling/op af stolen
- Træne dagligdags ordforråd, dage og tidsangivelser
- Træne modalverber, fremtidsformer og verbebøjninger
Tid
15-20 minutter
Beskrivelse
- Kræver at dage, klokkeslæt, modalverber og verber, der betegner de mest almindelige gøremål er introduceret.
- Deltagerne får en aktuel kalender for næste uge og starter med at skrive deres allerede eksisterende aftaler ind.
- Så går de rundt og laver aftaler med så mange af de andre deltagere som muligt: aftalerne skal være realistiske, dvs. Rikke kan godt gå i biografen med Peter og Sanne samtidig, men hun kan ikke de gå i biografen og spille fodbold på samme tid.
- Efter ca. 10 minutter stopper du øvelsen og samler op ved at bede de enkelte deltagere om at fortælle om mindst én aftale. Spørg derefter den person, de har lavet aftalen med, for at bekræfte, om oplysningen er korrekt.
Variant
Øvelsen egner sig bedst til A2-kurser, men kan uden forberedelse også bruges som et kort afbræk på et højere niveau.