Debat: Litteratur som bro mellem kulturer – med fokus på forfatter Andrés Neuman (Argentina)
| Start | 24.09.2026 |
| Lektioner | 2 |
| Arrangement nr. | 1363-26 |
|
|
|
| Sted | Borgergade 14, 1. Sal |
| Pris | kr. 0 |
Debat: Litteratur som bro mellem kulturer – med fokus på forfatter Andrés NeumanHvordan kan litteratur skabe dialog mellem sprog, kulturer og samfund? Og hvilken rolle spiller spansksproget litteratur i en verden præget af migration, identitetssøgning og kulturelle møder?
Til dette debatarrangement på Studieskolen tager vi udgangspunkt i Festival de Literatura de Copenhague, en international litteraturfestival, der siden 2013 har skabt møder mellem den nordiske og den spansktalende verden gennem litteratur, oversættelse og kulturel udveksling.
Debatten vil have særlige fokus på den argentinsk-spanske forfatter Andrés Neuman (født i Buenos Aires, 1977), en af de mest anerkendte samtidsforfattere, der skriver på spansk. Neuman blev født i Argentina og flyttede som barn til Granada i Spanien sammen med sin familie. Han har modtaget en lang række internationale litteraturpriser og er blevet udpeget af det britiske tidsskrift Granta som en af de bedste nye spansksprogede fortællere. Hans værker er oversat til mere end 20 sprog.
Neuman er forfatter til en række prisbelønnede romaner, og han har også udgivet noveller, poesi, essays og rejselitteratur. Hans seneste roman, Hasta que empieza a brillar (Indtil det begynder at stråle), har fået stor opmærksomhed for sin litterære kvalitet og sit originale blik på historiske og menneskelige erfaringer.
Med udgangspunkt i Neumans forfatterskab diskuterer vi blandt andet:
- Hvordan præger migration og flerkulturelle erfaringer moderne litteratur?
- Hvilken betydning har litteratur for vores forståelse af identitet og tilhørsforhold?
- Hvordan fungerer oversættelse som kulturel bro mellem Danmark og den spansktalende verden?
- Hvordan kan litteratur hjælpe os med at forstå sociale, politiske og historiske forandringer?
- Hvilken rolle spiller internationale litteraturfestivaler i fremme af dialog og kulturel forståelse?
Debatarrangementet er åbent for alle og gennemføres på et letforståeligt spansk.
Det foregår:
Torsdag den 24. september 2026 kl. 13.00–14.00
Borgergade 14, 1. sal, lokale 133 Det er gratis, men du skal tilmelde dig.