Sprogpartnercafé italiensk-dansk

Dato
30.10.2026
Pris
kr. 0
Start 30.10.2026
Lektioner 2
Arrangement nr. 1711-26
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Pris kr. 0

Kom til sprogpartnercafé på Studieskolen!Har du lyst til at bytte sprog? Vi inviterer til en eftermiddag, hvor du kan møde en sprogpartner, der taler dansk eller italiensk som modersmål. Går du til italiensk på Studieskolen kan du finde en modersmålstalende sprogpartner. Går du på Danskuddannelsen og taler italiensk som modersmål, kan du finde en dansk sprogpartner. Du må også gerne tage venner med, som ikke går på skolen.

Vi håber, at du har lyst til at være med og dele historier om dit land, sprog og kultur. Vi lover, at du får talt dit nye sprog i trygge og samtidig uformelle rammer. Vores undervisere står klar til at hjælpe samtalerne i gang. Alle er velkomne, og der vil være aktiviteter til alle niveauer.

Vi byder på en kop kaffe, et glas vin eller en sodavand.

Husk tilmeldingDet er gratis at deltage, men du skal huske at tilmelde dig her.

Fredag den 30. oktober
Kl. 16.30-18.00
Borgergade 12
Lokale kan ses på infotavle

Enrico Donato

Enrico kommer fra Palermo. Han har en ph.d.-grad i sprogfilosofi fra Genèves Universitet og har arbejdet som forsker på Københavns Universitet i to år. Han elsker at undervise i italiensk og mener, at danskere er særligt gode til at lære sproget!
I sin fritid underviser han frivilligt i mindfulness, bruger tid i naturen og går lange ture med vennerne. Derudover er han jazzmusiker og spiller trommer og klaver.

Enrico fortæller: “Pas på: Hvis du bliver god til italiensk, vil du begynde at gestikulere ukontrolleret.”

Enrico anbefaler:
Sted: "La riserva naturale di Vendicari og dens strand – et magisk sted i den østlige del af Sicilien."
Bog: "Novelle per un anno (Luigi Pirandello) er en guldgrube for dem, der gerne vil lære sproget og samtidig fordybe sig i den tragikomiske sicilianske virkelighed i første halvdel af 1900-tallet."
Mad: "Jeg elsker auberginer og kan lave en lækker parmigiana di melanzane."
Musik: Jeg anbefaler altid mine elever at lytte til italienske sanger. Det er en fantastisk måde at lære sproget på. Er du ikke sikker på, hvor du skal starte? Prøv at lytte til ”Quando” af Pino Daniele, ”Il cielo in una stanza” af Gino Paoli og “L’isola che non c’è” af Edoardo Bennato.

Vis mereVis mindre

Sprogpartnercafé italiensk-dansk

Tilmeld