Menu

Sammen om spansk

11. december 2024

Javier Galván Guijo fra Cervantes Instituttet i Stockholm, Teresa Alcacio fra Studieskolen og Laura García Gómez fra Den Spanske Ambassade i København

For nogle uger siden fik Studieskolen besøg af Javier Galván Guijo, direktør for Cervantes Instituttet i Stockholm, og Laura García Gómez, der er kulturattaché ved Den Spanske Ambassade i København.

De var på besøg for at lære spanskafdelingen på Studieskolen bedre at kende og for at få indblik i, hvordan det går med spanskundervisningen på Studieskolen, i København og i resten af Danmark.

Cervantes Instituttet er en spansk nonprofitorganisation, der blev grundlagt af den spanske regering i 1991. Instituttets formål er at fremme studier og undervisning i spansk sprog og kultur på globalt plan.

Javier Galván Guijo var imponeret over, hvor mange kursister der lærer spansk på Studieskolen, og over den store indsats, vi gør for at udbrede sproget mest muligt.

Vi er glade for at dele vores tilgang til spanskundervisning, kulturdeling, udvikling af sprogundervisning og videreuddannelse af undervisere med Cervantes Instituttet og ser frem til mere af det i fremtiden.