Menu

Studieskolen har vundet udbuddet af Danskuddannelse i København

28. januar 2022

Studieskolen har vundet udbuddet af Danskuddannelse i København

Studieskolen har vundet udbuddet af Danskuddannelse i Københavns Kommune og kan fra den 1. august 2022 tilbyde Danskuddannelse 1, 2 og 3 til voksne, selvforsørgende udlændinge.

Københavns Kommune har valgt to udbydere af Danskuddannelse. Studieskolen var den skole, der fik flest point, og vi skal nu sammen med UCplus fra 1. august undervise udlændinge på danskuddannelserne i København.

Studieskolen har tidligere i mange år haft kontrakt med Københavns Kommune om undervisning af udlændinge i dansk og er dermed en af de skoler, der har længst erfaring med at undervise udlændinge i København.

Vi glæder os til at tage fat på opgaven igen, og vi vil fokusere på, at voksne udlændinge i Københavns Kommune får relevant og effektiv danskundervisning, som de kan bruge i deres arbejds- og studieliv. Den gode danskundervisning sikrer, at udlændinge bliver integrerede borgere i Københavns Kommune, samtidig med at den fastholder dem på det danske arbejdsmarked.

”Vi glæder os til fra 1. august at byde kursisterne velkommen på Studieskolen og til at samarbejde med Københavns Kommune og UCplus om udvikling af Danskuddannelsen i Københavns Kommune,” udtaler direktør Charlotte Lorenzen.

Se her, hvordan du kan få danskuddannelse på Studieskolen fra 1. august 2022.