Udover at undervise på Studieskolen underviser hun også i serbisk, bosnisk, kroatisk og montenegrinsk på Københavns Universitet. Hun er vild med grammatikken og med at undervise i sit modersmål og sin kultur. For Marija er kommunikation og hverdagssprog i fokus. Hun gør brug af nye indlæringsmetoder som fx cooperative learning og kinetisk læring, hvor man bl.a. lærer sprog ved at spille, synge og bevæge sig.
Marija er interesseret i forskning i sprog og litteratur, og hun har mange andre interesser. Hun elsker også at lære om Danmarks historie og kultur.