Menu

Heidi Fechner

Heidi Fechner er cand.mag. i spansk fra Københavns Universitet med speciale i kommenteret oversættelse og med empirisk BA-projekt i sprogtilegnelse. Hun har undervist i spansk siden 1995, heriblandt som årsvikar på Gentofte HF og siden 2006 også på Studieskolen. Hun er tillige ”Voksenunderviser i dansk som andet- og fremmedsprog” og underviser på Danskuddannelse 3 på VUF. 
Derudover er hun kørelærer og eksamineret køreteknisk instruktør og har en uddannelse som guide bag sig. 
Hendes store lidenskab er flamenco, og i fritiden studerer hun flamencosang og synger desuden i en flamencogruppe og en spansk duo. 
I sine ferier færdes hun specielt gerne på De Canariske Øer og Mallorca. 

Heidi anbefaler:

  • Den spanske peña ”El Duende” i København - elduende.dk.
  • Lanzarote med sit vulkanmiljø, Gran Canaria med sine skiftende klimazoner, Tenerife med Spaniens højeste bjerg Teide, og La Gomera som nærmest er Paradisets Have.
  • Sevilla med sine eventyrligt smalle stræder, med sine favnende flamencofolk, med Guadalquivir, La Giralda og meget andet.
  • Bjergkørsel på Mallorca. Småt, godt og tjept.