B1/B2 Spansk litteraturworkshop: Identitet og erindring i Latinamerika

Start
fredag 13. november
Pris
kr. 300
Lektioner
3
Start 13.11.2026
Periode 13.11.2026 til 13.11.2026
Lektioner 3
Hold nr.: 1371-26
Underviser Master of Arts Teresa Alcacio
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Lokale 133
Tid fre 10.00 - 13.00
Pris kr. 300
Tid fre 10.00 - 13.00

Spændende diskussion på tværs af latinamerikansk litteraturTræd ind i et litterært univers, hvor erindring, fantasi og identitet flettes sammen i nogle af den latinamerikanske litteraturs mest fascinerende værker.

Denne workshop er for dig, der er nysgerrig på Latinamerika, og som har lyst til at læse litterære tekster på spansk og diskutere dem med andre. I løbet af workshoppen arbejder vi med værker af Jorge Luis Borges (Argentina), hvis værker undersøger menneskets søgen efter absolut viden og forholdet mellem virkelighed og fantasi, José Lezama Lima (Cuba), der fremhæver skønhed, kunst og den moderne kunstners melankoli samt tekster af Estela Canto (Argentina) og María Zambrano (Spanien), der hver isæer havde en tæt kontakt med Borges og Lezama Lima og i deres værker viser både den intellektuelle side og de menneskelige usikkerheder i begge mandlige forfattere.

I løbet af en formiddag dykker vi ned i disse forfatteres vedvarende betydning for latinamerikansk litteratur, deres syn på erindring og deres holdninger til den vestlige civilisations udvikling.

Identitet, erindring og spændingsfeltet mellem gammelt og nyt
Et centralt tema i workshoppen er begreberne identitet og erindring. Hvordan kommer det til udtryk fra disse fire forskellige spansktalende og latinamerikanske perspektiver?

Workshoppen varer 3 timer og indledes med en kort introduktion til hver forfatter. Derefter arbejder vi med de udvalgte tekster gennem diskussioner i par, små grupper og i plenum.

Praktisk infoDenne workshop er for dig, der er interesseret i Latinamerika og litteratur, og som kan spansk på mellemniveau (B1) eller højere.
Du skal forberede dig inden workshoppen ved at læse de tekster, vi diskuterer. En uge før workshoppen modtager du teksterne via e-mail. De består af fire korte uddrag, hvor hvert uddrag er på maksimalt én A4-side.
Der er 10-16 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2,5 timer.
Workshoppen afsluttes med et glas vin og tapas, som er inkluderet i prisen.