Lioudmila Trier

Lioudmila er opvokset i Moskva og er cand.mag. i russisk og musik fra Københavns Universitet. Hun har mange års erfaring med at undervise i russisk fra begynder- til avanceret niveau og underviser ud over Studieskolen også i Udenrigsministeriet.

Fra de første kyrilliske bogstaver og samtaler til aktuelle tekster og fagsprog lægger hun vægt på, at russisk læres og forstås i den sammenhæng, det bruges i.

Lioudmila er særligt optaget af, hvordan sproget udvikler sig i takt med livet omkring os, og hvordan nye ord og fagudtryk finder vej fra forskellige fagområder til medierne og hverdagssproget. Det afspejler sig i hendes undervisning, hvor kursisterne arbejder med autentiske materialer og lærer at bruge russisk i både daglig kommunikation, kulturelle sammenhænge og mere specialiserede emner.