Menu

A2.1 Fransk for let øvede (trin 1 af 6)

Start
onsdag 20. november
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 20.11.2024
Periode 20.11.2024 til 29.01.2025
Lektioner 27
Hold nr.: 2225-24
Underviser tolk og oversætter Sabrina Galfre Vallicelli
 
Sted Vognmagergade 8, stuen
Lokale V034
Tid ons 18.00 - 20.30
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid ons 18.00 - 20.30

300 millioner mennesker taler fransk
Det er en god idé at blive bedre til fransk, der er nemlig 300 millioner, som taler fransk i verden, heraf er der over 220 millioner, som har fransk som modersmål. Hvis du har gået til fransk på Studieskolen tidligere og har afsluttet begyndersystemet Amical A1 eller har haft cirka 100 timers franskundervisning for nylig, så er du klar til at være med på dette hold.

Du kan nu føre små, konkrete samtaler. Så derfor træner vi nogle mere avancerede samtaler og andre gloser, end du er vant til fra begynderkurserne. Du bliver mere præcis i dit sprog, og du får et dybere kendskab til franske traditioner og vaner. Fx er det helt almindeligt at omtale nytårsaften i fx Frankrig, Belgien og Schweiz som le réveillon de la Saint-Sylvestre, og så ønsker man selvfølgelig venner og familie bonne année !.

Du lærer også


  • at bruge biord som aldrig, nogle gange, ofte og altid

  • flere høflighedsudtryk som je vous en prie

  • at udtrykke dine holdninger mere nuanceret

  • at tale om forskelle mellem Danmark og Frankrig

  • flere overtrækninger i udtalen

  • at fortælle om begivenheder, der har fundet sted

  • at tale om forbrugsvaner og livsstil

  • at bruge intonationen til at understrege dine pointer



Overdrivelse fremmer forståelsen
Når du taler fransk, skal du som dansker nogle gange overvinde dig selv. På fransk er rytmen og udtalen af de enkelte sproglyde essentiel. Du skal overdrive lyden r og rulle på den, hvis du skal lyde som en franskmand. Du skal stemme nogle af s-lydene, og når du gør det rigtigt, så bliver franskmændene så glade, for så kan de forstå, hvad du siger.
Der er mange ord på fransk, som ligner hinanden, og som kun kan adskilles ved tydelig udtale. Fx dessert og désert - det første ord er 'dessert' og det andet er 'ørken'. Hvis du overdriver udtalen, så bliver du oftere forstået i Frankrig. Så det arbejder vi meget med.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Inspire 2: Livre de l'élève (ISBN 9782015135793)
Inspire 2: Cahier d'activités (ISBN 9782015135809)
Der findes også en digital udgave af bogen.
Vi bruger bøgerne på seks trin: A2.1-A2.6.

Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers Parcours digital (A2) samt lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger.

På A2-niveaet får du også adgang til Grammaludique A2, som er en skattekiste af supplerende selvrettende øvelser, som vores undervisere har sat sammen til dig. Der er 24 forskellige emner, hvor du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.

Sabrina Galfre Vallicelli

Sabrina er franskmand på sin mors side og italiener på sin fars. Hun er opvokset på Côte d'Azur og har studeret både i Frankrig og i Italien.
Sabrina har studeret til tolk og oversætter i Milano, hun har et europæisk diplom i kommunikation, og hun har undervist i fransk i mere end 25 år.
Hun er en passioneret underviser i fransk, og derudover er hun både empatisk og pædagogisk, når hun underviser.

Sabrina anbefaler:
"At lære et sprog skal være en spændende rejse, derfor er det en stor hjælp at supplere undervisningen med at læse artikler på fransk, læse e-bøger, høre fransk musik, se film og meget mere. Internettet er helt sikkert en god - og billig - ressource til det!"

Vis mereVis mindre

A2.1 Fransk for let øvede (trin 1 af 6)

20. november - 29. januar

Tilmeld