Hos os kan du lære dansk hurtigt og effektivt! Du bliver også en del af et miljø af ligesindede, som du kan networke med. Og du kan deltage i vores arrangementer, udflugter, foredrag m.m.
Danskkurserne på Studieskolen under Privatdansk er for dig, der vil
Der kan være mange grunde til, at du vil lære dansk. Måske vil du fremme din karriere i Danmark, måske vil du færdes sprogligt mere sikkert blandt danskere i din dagligdag. Det kan være, du vil studere på et dansk universitet, eller du vil forberede dig til Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven. Der kan være mange andre grunde.
Mange fordele, når du lærer dansk på Studieskolen:
Vores danskkurser under Privatdansk er tilrettelagt for udlændinge, der har en uddannelse fra hjemlandet og har nemt ved at lære sprog. På vores danskkurser lærer du meget på kort tid, og vi går hurtigt frem.
Vi sikrer hele tiden, at alle i danskklassen er på samme niveau. Derfor kan du lære dansk hurtigt og effektivt, så du bagefter kan fokusere på dit studium eller arbejde - eller på at finde et bedre job.
Kursister der anbefaler dansk på Studieskolen
På Studieskolens kurser under Privatdansk møder du kursister, der ligner dig selv. Det vil sige, at de har gået i skole i mindst 12 år, de har taget eller er i gang med en uddannelse, de kan et andet sprog end modersmålet, de kan tale engelsk, og de har en god forståelse for grammatik. Når alle kursister har nogenlunde samme forudsætninger, så lærer alle hurtigere.
Vi har spurgt kursisterne, hvorfor de valgte at lære dansk på Studieskolen. Her svarer 68 %, at andre har anbefalet Studieskolen til dem, og 77 % svarer, at de har valgt Studieskolen, fordi vi går hurtigt fremad, og man lærer meget på kort tid.
Undervisningen foregår på dansk
Vi har primært klasseundervisning, hvor du lærer alle sproglige discipliner, dvs. både at forstå, tale, læse og skrive. I begyndelsen fokuserer vi meget på tale og lytte, og senere fokuserer vi mere på det skriftlige. Hele vejen igennem lægger vi meget vægt på, at du får en god og korrekt udtale.
Undervisningen foregår på dansk på alle holdene. På det første trin forklarer læreren grammatik på engelsk, men ellers foregår alt på dansk.
Efter undervisningen
Når du følger danskundervisning på Studieskolen, bliver du rigtig dygtig til dansk sprog. Men der er så mange andre elementer, der hører til at trives i Danmark. Derfor inviterer vi til en lang række arrangementer, hvor du kan lære andre både danskere og udlændinge at kende, og du kan skabe dit eget netværk. Vi arrangerer foredrag, samtalecafeer, udflugter til fx Dyrehaven eller rundtur i København og meget mere.
Her på siden kan du se, hvad andre siger om at gå til dansk på Studieskolen.
Paula behøver ikke tale dansk på sit studie. Men hun ville alligevel lære det, for hun synes, at sproget er en vigtig del af kulturen. Og hun blev træt af at skulle sige, at hun ikke kunne dansk.
Amin fortæller, at Studieskolens undervisere har fokus på den enkelte kursist. Det har betydet, at Amin er blevet meget bedre til dansk. Nu taler han det bare!
Carolin blev overrasket over Studieskolens undervisningsmetoder. Hun var vant til at gentage gloser og grammatik og til at oversætte. Men på Studieskolen er undervisningen interaktiv.
Jibran er imponeret over Studieskolens forskellige systemer. Han er glad for vores platform til onlineundervisning, og især er han begejstret for den måde, han kan tjekke øvelserne onlnine.
For et år siden kunne Tihomira ikke tale med sine naboer eller se en dansk film. Det kan hun nu. Og hun bliver ved med at lære mere dansk, simpelthen fordi hun synes, det er sjovt.
Hør, hvad nogle af vores kursister siger om at lære dansk på Studieskolen. De fortæller også, hvorfor de valgte os.