Praktisk info
-
Du kan tilmelde dig til et kursus i under Privatdansk på flere måder:
- med betalingskort her på hjemmesiden. Find det kursus, du vil gå på, klik på knappen "tilmeld", og udfyld felterne. Du kan betale med Dankort, MasterCard, Visa, Visa Electron, JCB og Maestro.
Du får straks en automatisk e-mail med en bekræftelse på, at vi har modtaget din tilmelding. Når vi har behandlet din tilmelding, trækker vi pengene og sender dig pr. e-mail en kvittering med besked om, at du er kommet på holdet. - via netbank med overførsel til Studieskolens bankkonto: reg.nr. 8075, kontonr. 0001834286. For at kunne tilmelde dig skal vi bruge disse oplysninger: holdnummer, fag, dit navn, adresse, postnummer og by, e-mail, telefon i dagtimerne samt mobiltelefon. Lige så snart vi har modtaget din indbetaling, sender vi dig en kvittering.
- personligt på Studieskolens kontor. Her kan du betale med kontanter eller et af de ovenfor nævnte betalingskort.
Hvis du vil være sikker på at få plads på dit kursus, skal du tilmelde dig så tidligt som muligt.
Vi tager stilling til oprettelse af hold, ekstrahold osv. i ugen, før kurserne starter. Hvis der ikke er tilmeldinger nok til et hold, kan det ikke starte. I så fald får du den fulde kursuspris refunderet. - med betalingskort her på hjemmesiden. Find det kursus, du vil gå på, klik på knappen "tilmeld", og udfyld felterne. Du kan betale med Dankort, MasterCard, Visa, Visa Electron, JCB og Maestro.
-
Det er vigtigt, at du finder det rigtige kursus, der passer lige præcis til dit niveau.
Hvis du ikke kan tale noget dansk, skal du vælge et kursus for begyndere.
Niveauer
Hvis du kan tale lidt - eller meget - dansk, anbefaler vi, at du først kigger på de forskellige niveauer.
Klik her for at se niveauerne.
Sprogtest
Derefter kan du tage vores gratis, online sprogtest. Når du har taget den, har du en god idé om, hvilket kursus du skal vælge.
Klik her for at tage testen.
Er du stadig i tvivl?
Du er velkommen til at tale med vores vejleder. Ring til hende på telefon 33 18 79 00 tirsdag, torsdag og fredag kl. 9 - 14.
Du kan også altid sende en mail info@studieskolen.dk.
-
Overflytning til andet hold
Hvis du er startet på kurset, og det viser sig, at du er placeret på et forkert niveau, kan du i samråd med din underviser eller sprogkonsulenten blive flyttet til et andet kursus i samme periode, hvis der er plads på det hold, du ønsker. Overflytningen skal ske i løbet af den første uge af kurset.
Annullering af tilmelding
Du kan annullere din tilmelding op til en uge, før dit kursus starter. Herefter er din tilmelding bindende, uanset om du møder op til undervisningen eller ej. Ved annullering af kursustilmelding og dermed tilbagebetaling fratrækker vi et administrationsgebyr på 100 kr.
Ændringer af undervisningssted og underviser samt forlængelse af kurset pga. sygdom eller lignende berettiger ikke til annullering/tilbagebetaling.
Fortydelsesret
Køb af kurser, foredrag og lignende her på hjemmesiden er ikke omfattet af fortrydelsesretten i forbrugeraftalelovens §18, stk. 2 - nr. 12.
Aflysning af kurser
Vi tager stilling til oprettelse af hold, ekstrahold osv. i ugen, før kurserne starter. Hvis der ikke er tilmeldinger nok til et hold, kan det ikke starte. I så fald får du den fulde kursuspris refunderet. Vi kan ikke refundere eventuelle bogudgifter.
Force majeure
Hvis kurset, arrangementet eller foredraget må aflyses på grund af forhold, som Studieskolen ingen indflydelse har på, fx krig, naturkatastrofer, terror, strejker, snestorm eller epidemier betragtes dette som force majeure, hvormed retten til erstatningsundervisning eller tilbagebetaling af gebyr bortfalder. -
Her kan du se, hvornår der ikke er undervisning i dansk under Privatdansk på grund af ferie og fridage.
Juleferie: Der er ingen undervisning 23. december - 3. januar 2025. Kontoret i Borgergade er åbent på hverdage.
Påske: Der er ingen undervisning 15. - 21. april 2025. Kontoret er åbent på hverdage.
Kristi Himmelfart: Der er ingen undervisning 29. maj 2025, og kontoret er lukket.
Grundlovsdag: Der er undervisning den 5. juni, og kontoret er åbent.
Pinse: Der er ingen undervisning 9. juni 2025, og kontoret er lukket.
Efterårsferie: Der er ingen undervisning 13. - 19. oktober 2025, men kontoret er åbent.
-
Det meste af vores undervisning foregår på Studieskolen i Borgergade og Gothersgade. Noget undervisning foregår i nærliggende lokaler i Vognmagergade. Du kan se, hvor din undervisning foregår, ved dit hold. Klik her for at se vores faciliteter, og hvordan du finder vej til lokalerne.
-
Du skal ikke betale depositum på Studieskolen kurser under Privatdansk.
Disse danskkurser er private, derfor er de ikke forbundet med kommunens depositum-system. -
Modultest
På Studieskolens kurser under Privatdansk er der ikke modultest - du kan tage lige så mange kurser, du vil, og vi kræver ingen test. Modultest hører til Danskuddannelsen.
Du kan få et kursusbevis, når dit kursus er færdig, hvis du har deltaget i mindst 80 % af undervisningen. Henvend dig til vores administration, hvis du ønsker et kursusbevis.
Danskprøver
Du kan tilmelde dig alle officielle danskprøver på Studieskolens hjemmeside. Klik her.
-
Privatdansk starter nye kurser ti gange om året
Her kan du se datoerne for kursusstart i 2025:
6. januar 2025
17. februar 2025
31. marts 2025
19. maj 2025
7. juli 2025
21. juli 2025: særlige sommerkurser
11. august 2025
22. september 2025
10. november 2025
Du kan se kurserne og tilmelde dig her på hjemmesiden cirka 5 uger før kursusstart. -
Moodle er Studieskolens undervisningsplatform, hvor underviseren lægger forskellige materialer ud. Din underviser hjælper gerne med Moodle-spørgsmål, hvis du ikke finder svaret her.
1. Hvordan logger du på?
Klik her, tast https://moodle.studieskolen.dk/login/index.php eller find ’Moodle - Kursistlogin' i footeren på hjemmesiden.2. Ny bruger
Log på med følgende:
Brugernavn: din e-mailadresse (den du brugte, da du tilmeldte dig).
Adgangskode: Studieskolen har sendt den i en mail.
Første gang du logger på Moodle, skal du ændre adgangskoden til en anden adgangskode, du selv vælger.
3. Du har tidligere været kursist på Studieskolen med adgang til Moodle
Brugernavn: din e-mailadresse eller dit 5-cifrede kursistnummer.
Adgangskode: den du brugte tidligere.
Hvis du tidligere har været tilmeldt et kursus, modtager du ikke en ny mail om, at du er oprettet i Moodle.
4. Hvordan finder du dit hold i Moodle
Når du er logget ind, klikker du på den lille pil ved kursusoversigt. Her kan du vælge mellem I gang, fremtidige og tidligere kurser.
5. Hvis du har glemt din kode
Klik på ”Glemt adgangskode” i login-feltet. Så sender vi en ny adgangskode til din e-mail.