Menu

Lær dansk online

Intensiv og fleksibel danskundervisning. Med online dansk har du mulighed for at lære dansk når som helst og hvor som helst.
Du får den fulde Studieskole-pakke. Vi underviser som i klasseværelset, bare som fjernundervisning med video og lyd. Velkommen til.

Online dansk er et tilbud til dig, som har behov for et fleksibelt og intensivt danskkursus. Ønsker du at lære dansk med høj progression i et innovativt digitalt læringsunivers, hvor du ikke behøver møde fysisk op på skolen, så er disse kurser for dig. Måske rejser du meget, bor langt væk fra København eller har en så travl hverdag, at du ikke har mulighed for at møde op på skolen. 

Online dansk giver dig mulighed for at lære dansk når som helst og hvor som helst. De faste mødetider består i ugentlige webinarer, hvor det eneste, du behøver, er en computer eller tablet og en internetforbindelse.

Du lærer et sprog, du kan bruge i din hverdag, på arbejdspladsen og med venner. Du får indblik i dansk kultur og samfundsforhold, så du både kan følge med og deltage i samfundet.

Et onlinekursus består af:

  • Et virtuelt læringsmiljø med varierende sprogøvelser. Hver uge har du digitalt hjemmearbejde for. Du tilrettelægger selv, hvornår du arbejder med dansk mellem mødegangene.
  • Omfattende multimedialt materiale: videoer, lydfiler og interaktive øvelser. 
  • Et eller to ugentlige webinarer (et virtuelt klasseværelse). Her arbejder vi i fællesskab med dansk, og du øver det, du har lært derhjemme.
  • Skriftlige og mundtlige afleveringer med lærerfeedback.  

Sådan foregår timerne

Hvilke teknologier bruger vi?

Til undervisningen

Vi bruger programmet Zoom. Det er et professionelt videokonferencesystem, der er udviklet til fjernundervisning. Det kan håndtere mange mennesker på én gang. Studieskolen har stor erfaring i at bruge Zoom, og alle vores undervisere kender programmet særdeles godt. Læs om, hvordan vi sikrer god brug af Zoom.

Derudover bruger vi

Læringsplatformen Moodle til mail, materialedeling og aflevering af opgaver. Det er en platform, vi har brugt på alle vores hold i mange år, og vores kursister er fortrolige med Moodle.

Vores kursister er glade for at lære dansk via fjernundervisning. Se, hvad Julie skriver

Kontakt os

Ring eller skriv til os, vores administration og studievejledere er klar til at hjælpe dig.

Kontakt os