Menu

Tihomira: "Jeg troede, jeg var dårlig til sprog. Men nu ser jeg frem til hver eneste dansktime!"

Studieskolen dansk
"Da jeg gik i gymnasiet i Bulgarien, fortalte min engelsklærer mig, at jeg var nødt til at skifte skole, fordi jeg ikke var god til sprog. De ord sad i mig i lang tid.

Jeg boede i Danmark i nogle år uden rigtigt at lære dansk. Jeg har et lille barn, en mand og et travlt job. Men en dag besluttede jeg mig for endelig at lære det, og jeg startede fra bunden med et intensivt kursus på Studieskolen. Siden da har jeg gået på forskellige kurser, der passer til mit niveau, tempo og tidsplan.

Jeg kan godt lide at lære dansk på Studieskolen. I klassen er der et trygt miljø, hvor du kan lave fejl. Vi lærer af hinandens fejl, og fejl er helt okay. Lærerne er der for at hjælpe og støtte dig.

Jeg har et travlt liv, men efter en hård dag er jeg stadig glad for at gå til danskundervisning. Jeg bliver ladet op igen og inspireret. Jeg troede ikke, at jeg var god til sprog, men nu glæder jeg mig til hver dansktime!

For et år siden kunne jeg ikke tale med mine naboer eller se en film på dansk. Det kan jeg nu. Og jeg bliver ved med at lære mere dansk på Studieskolen. Simpelthen fordi jeg kan lide det."