Menu

Carolin: "Jeg gik fra nul til at tale flydende dansk på under to år"

Studieskolen dansk
”For to år siden flyttede jeg til Danmark fra Tyskland, fordi jeg fik et godt job her, og jeg har længe haft en drøm om at bo og arbejde i et andet land.

Jeg besluttede at lære dansk, så snart jeg flyttede til Danmark. Det var ikke nødvendigt på mit arbejde, men jeg kunne ikke lide, at alle skulle tale engelsk for min skyld.

Jeg vil ikke være den udlænding, der ikke taler dansk, så alle skal tale engelsk. Det føles virkelig ubehageligt.

Jeg havde ikke meget selvtillid i forhold til at lære dansk. Jeg troede, at jeg var dårlig til sprog, fordi en lærer i Tyskland engang fortalte mig det.

Men jeg har lært en masse dansk på Studieskolen. På mindre end to år gik jeg fra nul til at kunne tale flydende dansk.

Jeg blev virkelig overrasket over metoden. Jeg er vant til at gentage ord og grammatik og oversætte tekster, men det gør vi ikke. På Studieskolen lærer vi på en interaktiv måde. Vi taler og laver øvelser og bliver opfordret til bare at tale.

Det forvirrede mig virkelig i starten. Hvordan kan vi lære nye ord, hvis vi ikke hele tiden øver ordforråd? Men jeg har lært så meget! Jeg forstår flere og flere ord ud fra sammenhængen, og mit ordforråd bliver hele tiden større.

Jeg havde en dejlig oplevelse, da jeg var i sommerhus med en dansk veninde cirka halvandet år efter, at jeg var begyndt at lære dansk. Vi talte dansk hele tiden der. Så bagefter havde jeg følelsen af, at nu kan jeg tale dansk."