Menu

A2.2 Fransk for let øvede (trin 2 af 6)

Start
torsdag 21. november
Pris
kr. 2.160
Nedsat pris
kr. 2.000
Lektioner
27
Start 21.11.2024
Periode 21.11.2024 til 30.01.2025
Lektioner 27
Hold nr.: 2233-24
Underviser maîtrise ès information-communication Célia Piron Gelardi
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 107
Tid tor 13.10 - 15.40
Pris kr. 2.160
Nedsat pris kr. 2.000
Tid tor 13.10 - 15.40

Fransk flex - undervisning i klassen og hjemme
Til dig, som gerne vil mødes i klasselokalet, men som også gerne vil arbejde med det franske lidt mere fleksibelt. Vi mødes på Studieskolen én gang om ugen i to undervisningstimer. Her gennemgår underviseren ordforråd, udtale og basal grammatik, og du får masser af mulighed for at øve dig i at tale fransk med både underviseren og dine medkursister.
Derudover er der en lektion mere, som du kan lægge fleksibelt i løbet af ugen. Det er det, vi kalder flex. I denne lektion arbejder du selv derhjemme med en række materialer og øvelser, underviseren giver dig. Og der er selvfølgelig stadig lektier til alle tre lektioner.

Kurset for dig, der er gået i gang med let øvet
Du er let øvet, og derfor kan vi se på detaljerne i sproget og i den franske kultur.
Blandt andet bliver du klædt på til at tale om det sted, du bor. Bolig og beliggenhed er jo et samtaleemne, som er lige så populært som vejret. Hvad er vigtigt for dig i dit nærmiljø? I Frankrig oplever man, at byernes centrum bliver tømt for beboerne og ligger øde hen om aftenen. Betyder det meget for dig, at du kan komme til sportsbegivenheder eller opleve kultur tæt på, hvor du bor? Hvis du skulle bo i udlandet, hvor ville du så bo henne? Der er nok at tale om. Du får udvidet ordforrådet, så du taler mere sammenhængende og varieret.
Du lærer også:


  • korte franske udtryk som zut !

  • at tale om forbrugsvaner, udsalg og livsstil

  • at udtrykke uenighed

  • at bruge intonationen til at understrege dine pointer



Spørg om hjælp og sig tak
Når du har brug for hjælp eller et godt råd, så gælder det om at have styr på de franske gloser og kunne tale med ekspedienten, mekanikeren, lægen eller andre, som kan hjælpe dig. Vi gennemgår forskellige situationer, hvor man kan få brug for hjælp, og så repeterer vi, hvordan du siger pænt tak - både på skrift og i tale.
Nu hvor du er kommet på et hold for let øvede, kan du godt indstille dig på, at du praktisk talt aldrig vil høre din lærer tale dansk. For hvorfor tale dansk, når du kan forstå de fleste grammatiske forklaringer på fransk?
Samtidig får du stor glæde af den klassiske undervisningsform på Studieskolen, der handler om at tale mest muligt. For nu kan du og de andre kursister føre nogle af de mere nuancerede samtaler, der er så interessante, at du også ville føre dem, selv om dit fokus ikke var på at lære fransk.

Overdrivelse fremmer forståelsen
Når du taler fransk, skal du som dansker nogle gange overvinde dig selv. På fransk er rytmen og udtalen af de enkelte sproglyde essentiel. Du skal overdrive lyden r og rulle på den, hvis du skal lyde som en franskmand. Du skal stemme nogle af s-lydene, og når du gør det rigtigt, så bliver franskmændene så glade, for så kan de forstå, hvad du siger.
Der er mange ord på fransk, som ligner hinanden, og som kun kan adskilles ved tydelig udtale. Fx dessert og désert - det første ord er 'dessert' og det andet er 'ørken'.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Inspire 2: Livre de l'élève (ISBN 9782015135793).
Inspire 2: Cahier d'activités (ISBN 9782015135809).
Der findes også en digital udgave af bøgerne.
Vi bruger bøgerne på seks trin: A2.1-A2.6.
Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers, Parcours digital (A2), og lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger.

På A2-niveaet får du også adgang til Grammaludique A2, som er en skattekiste af supplerende selvrettende øvelser, som vores undervisere har sat sammen til dig. Der er 24 forskellige emner, du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.

Praktisk
Kurset er for dig, der har fulgt undervisningen på A2.1 eller cirka har 130 timers franskundervisning med i bagagen. Er du i tvivl om dit niveau, så tag den grundige test på studieskolen.dk/sprogtest.
Forberedelsestid: ca. 1,5 time til hjemmearbejde. Husk også at sætte 45 minutter af til den fleksible lektion. Brug hellere 15 min om dagen på hjemmearbejdet end at lave det hele aftenen før undervisningen. Hvis du fordeler hjemmearbejdet, så sidder det typisk bedre fast.

Célia Piron Gelardi

Célia er indfødt franskmand. Hun er opvokset i Alperne og har studeret både i Spanien og i Frankrig. Célia er, hvad der svarer til cand.mag. i kommunikation. 
Desuden er hun uddannet som lærer i fransk som fremmedsprog på Grenoble universitet. Célia elsker at undervise voksne og er rigtig interesseret i at bruge nye indlæringsmetoder som cooperative learning, hvor man bl.a. lærer sprog ved at spille m.m.

"Mit råd: brug internetressourcer så meget som muligt! Til at læse franske artikler, købe e-bøger, høre fransk musik, se nye film og klassikere og meget mere. Det koster næsten ingenting, og du kan finde lige præcis, hvad du godt kan lide!"

 

Vis mereVis mindre

A2.2 Fransk for let øvede (trin 2 af 6)

21. november - 30. januar

Tilmeld