Menu

A2.1 Italiensk for let øvede - online

Start
mandag 2. september
Pris
kr. 2.880
Nedsat pris
kr. 2.665
Lektioner
36
Start 02.09.2024
Periode 02.09.2024 til 20.01.2025
Lektioner 36
Hold nr.: 1426-24
Underviser cand.mag. Alessandra Sicuro
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid man 17.15 - 18.55
Pris kr. 2.880
Nedsat pris kr. 2.665
Tid man 17.15 - 18.55

Tag Studieskolens kursus for dig, som kan lidt italiensk - hjemmefra
Det her kursus er for dig, der er gået fra begynder til let øvet, og som gerne vil lære meget mere italiensk fra din egen adresse, uanset hvor i verden du bor.

Hav flere samtaler med italienere
Vi går fra klassiske småsamtaler for turister til at lære italienerne og deres kultur bedre at kende. Både i forhold til de emner, vi gennemgår, og de gloser, du lærer.

På nuværende tidspunkt kan du godt klare dig på en bar i Italien, men nu lærer du også om de sociale 'regler', der er i forbindelse med et barbesøg. Italienerne er stadig mere Des end danskerne, og vi gennemgår, hvornår du skal bruge De-formen, og hvornår I kan være dus.

Du bliver bedre til at fortælle om dig selv, fx når du


  • vil sige, hvordan du har det - hvis du er småsyg, hvad kan det mon være?

  • vil fortælle, hvad der er sket med dig selv eller andre

  • fortæller om dit liv, hvor du har boet, gået i skole, hvilke rejser du har været på og meget mere

  • skal sige din mening, hvem er du enig med og hvorfor?

  • vil fortælle, hvad kan du lide og ikke kan lide

  • skal tale om horoskop og stjernetegn på italiensk



Du får nuancer på, når du skal beskrive noget. Hvis det er meget smukt eller stort, måske endda det smukkeste?

En togrejse gennem Italien
Vi bruger bogen Un nuovo giorno in Italia, som giver dig mulighed for at lære italiensk på en virtuel togrejse, der fører dig til Firenze, Rom, Napoli og Salerno. Du lærer meget om Italiens smukkeste byer gennem avisartikler og få sjove og interessante facts. Bogen fokuserer på italienere og det italienske sprog i dag og giver dig en platform til at øve italiensk gennem billeder, lytteøvelser, spil og forskellige klasseaktiviteter.

Samtale og grammatik
På Studieskolens kurser er vores primære fokus altid på, at du bliver virkelig bliver god til at tale sproget og lærer at udtale ordene på syngende italiensk.
Men vi gennemgår også forskellig grammatik, som hjælper dig til at tale mere nuanceret italiensk, blandt andet gennemgår vi bydemåde og stedord som 'ham' og 'hende'.
Når du skal fortælle om noget, der er sket, skal du bruge passato prossimo, og du lærer de mange forskellige former.

Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Du deltager i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af to lektioner a 45 minutter. Selvfølgelig opdelt af frikvarter, hvor du kan forlade 'klassen' eller småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk info
Lærebog: Vi læser stk. 1-3 i lærebogen Un nuovo giorno in Italia A2 (ISBN 9788820128883). Du kan købe bogen i Studieskolens reception, Borgergade 12, København K, eller på libreriauniversitaria.it.

Forberedelse: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 10-12 kursister på holdet.

Alessandra Sicuro

Alessandra Sicuro er kandidat i sprog og litteratur fra universitetet i Lecce i Puglia, hvor hun kommer fra. Hun har boet i Danmark i mange år og har altid arbejdet med det italienske, fx som ekstern lektor på CBS (Handelshøjskolen) og ved Det Italienske Kulturinstitut. Alessandra har undervist på Studieskolen i flere omgange.
”La lingua italiana è una finestra su un universo che ha in sé arte, cultura, storia, un determinate modo di vivere. Imparare la lingua significa aprire gli occhi su questo universo." (Det italienske sprog er et vindue ind i et univers af kunst, kultur, historie, en bestemt måde at leve på. At lære italiensk er at åbne øjnene for dette univers).
Alessandras store passion er sprog, kunst og poesi, hun skriver digte - in italiano, naturalmente - og maler. Du kan tit være heldig at støde på en udstilling med Alessandras billeder. I mellemtiden kan du nyde en smagsprøve på hendes hjemmeside.

Alessandra anbefaler:
Musik: Le OTTO stagioni: Vivaldi +Piazzolla eller "Guarda che sera" på den fortryllende originalversion fra 50'erne med Fred Buscaglione.
Kunst: "Det er svært at vælge ét værk, for Italiens patrimonio artistico er enorm." Men Alessandra nævner Dosso Dossi, Sofonisba Anguissola, Savinio.
Litteratur: Mercanti avventurieri. Storie di viaggi e di commerci Brilli Attilio
La coscienza di Zeno. Italo Svevo.
Valerio Magrelli. Poesie.
Vis mereVis mindre

A2.1 Italiensk for let øvede - online

2. september - 20. januar

Venteliste