Menu

A2.2 Italiensk for let øvede - online

Start
onsdag 4. september
Pris
kr. 2.880
Nedsat pris
kr. 2.665
Lektioner
36
Start 04.09.2024
Periode 04.09.2024 til 22.01.2025
Lektioner 36
Hold nr.: 1436-24
Underviser cand.mag., ph.d. Francesca La Fiora
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid ons 17.30 - 19.10
Pris kr. 2.880
Nedsat pris kr. 2.665
Tid ons 17.30 - 19.10

Tag Studieskolens kursus for dig, som kan lidt italiensk - hjemmefra
Det her kursus er for dig, der er på let øvet niveau, og som gerne vil lære meget mere italiensk fra din egen adresse, uanset hvor i verden du bor.

Hav flere samtaler med italienere
Du lærer italienerne og deres kultur bedre at kende. Både i forhold til de emner, vi gennemgår, og de gloser, du lærer.
Du bliver præsenteret for nye sider af livet i Italien, fx gennem læserbreve og andre tekster. Dit ordforråd bliver større, og dit indblik i italiensk kultur og dagligliv bliver dybere. Vores primære fokus er som altid, at du bliver god til at tale italiensk og til at forstå, hvad italienerne siger til dig. Vi arbejder også på at forfine din udtale, så du kommer til at lyde så italiensk som muligt.

Vi bruger bogen Un nuovo giorno in Italia og fortsætter vores togrejse til Firenze og Rom gennem avisartikler og mange sjove og interessante informationer. Bogen fokuserer på italienere og det italienske sprog i dag. Den giver dig mulighed for at repetere grammatiske emner, som du har lært tidligere, men frem for alt giver den dig en platform til at træne italiensk gennem billeder, lytteøvelser, spil og forskellige klasseaktiviteter.

Det lærer du
Italien har ændret sig meget de sidste 50 år. Vi læser små tekster om Italien i gamle dage. Dem bruger vi som afsæt til, at I i klassen fortæller om jeres barndom og Danmark i gamle dage. Har du særlige minder fra din skoletid? Når vi taler om, hvordan livet var tidligere, skal vi bruge datid på italiensk, imperfetto, så den lærer du selvfølgelig at bruge.

Der kan hurtigt ske noget - både hjemme og på en rejse i Italien. Vi kan snuble og forstuve foden, vi kan glemme vores nøgler eller blive bestjålet. Du lærer at fortælle, hvad der er sket, og I taler om, hvad man kan gøre.

Vi øver også en masse ord for tøj. Hvilket tøj tager du på til forskellige lejligheder?

Du får nuancer på, når du skal beskrive noget. Hvis det er meget smukt eller stort, måske endda det smukkeste?

Samtale og grammatik
På Studieskolens kurser er vores primære fokus altid på, at du bliver virkelig bliver god til at tale sproget og lærer at udtale ordene på syngende italiensk.
Men vi gennemgår også forskellig grammatik, som hjælper dig til at tale mere nuanceret italiensk.

Vi gennemgår blandt andet:


  • bydemåde, så du lærer at sige 'spegni la radio!' og 'butta la pasta!'

  • imperfetto, dvs. den italienske datid

  • en række præpositioner. Hvordan bruger man dem? Det er nemlig ikke altid det samme som på dansk



Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Du deltager i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af to lektioner a 45 minutter. Selvfølgelig opdelt af frikvarter, hvor du kan forlade 'klassen' eller småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk info
Lærebog: Vi læser stk. 4-7 i lærebogen Un nuovo giorno in Italia A2 (ISBN 9788820128883). Du kan købe bogen i Studieskolens reception, Borgergade 12, København K, eller på libreriauniversitaria.it.

Forberedelse: Ca. 2 timer om ugen.
Der er 10-12 kursister på holdet.

Francesca La Fiora

Francesca La Fiora har en ph.d.-grad i filosofi med afhandlingen “ Soggettività, temporalità, etica nei discorsi edificanti di S. Kierkegaard”. Hun forsker på Søren Kierkegaard Forskningscenteret i København, hvor hun er i gang med at oversætte Kierkegaards “Opbyggelige Taler i forskjellig Aand” fra 1847.
Hun har bestået “Certificazione Ditals II” ved Università per Stranieri di Siena og derigennem specialiseret sig i “Didattica dell’italiano come lingua seconda” (undervisning i italiensk for udlændinge).

Francesca anbefaler:
Sted: Francesca er født på Sicilien, som hun elsker højt. Den store ø med den storslåede natur rummer enestående skatte af kunstnerisk og kulturel art. Francesca holder meget af at svømme i Middelhavet og at gå ture på vulkanen Etna. I øvrigt anbefaler hun, at man besøger de pragtfulde mosaikker i Domkirken i Monreale, hvor hun er vokset op.
Litteratur: Dante Alighieri, “den største digter af alle”.
Musik: Den genovesiske sangskriver og sanger Fabrizio De André og sicilianeren Franco Battiato.
Film: “Non ci resta che piangere” instrueret af Roberto Benigni e Massimo Troisi, som også selv spiller hovedrollerne.
Mad: Alle de fiskeretter, der kan tilberedes med frisk fisk, fanget i havet, som omgiver øen, især tun, blæksprutte, rejer, sværdfisk og jomfruhummer. Alt sammen ledsaget af en salat af nyplukkede pachinotomater og stegte grøntsager og af et godt glas Donna Fugata, en glimrende siciliansk bordvin.
Vis mereVis mindre

A2.2 Italiensk for let øvede - online

4. september - 22. januar

Tilmeld