Menu

A1.2 Spansk for næsten begyndere

Start
tirsdag 3. september
Pris
kr. 1.665
Nedsat pris
kr. 1.505
Lektioner
27
Start 03.09.2024
Periode 03.09.2024 til 05.11.2024
Lektioner 27
Hold nr.: 1306-24
Underviser cand.mag. Heidi Fechner
 
Sted Gothersgade 14, 1. sal
Lokale 103
Tid tir 17.30 - 20.00
Pris kr. 1.665
Nedsat pris kr. 1.505
Tid tir 17.30 - 20.00

Køb ind på markedet og find vej på spansk
Kan du en lille smule spansk og vil du gerne lære mere? Dette er kurset for dig, der fx har gået på vores begynderhold. Her øver du en masse praktisk spansk, som du kan bruge på rejsen - til at finde vej, handle på markedet eller bede om hjælp.
Du lærer bl.a. at


  • købe ind fx hos grønthandleren

  • bestille en kaffe og en sandwich på en bar

  • spørge, om der er vegetarretter på menuen

  • tale om prisen på ting
  • sige, hvad klokken er

  • spørge om og selv vise vej



Bestil fra en tapasmenu som de lokale gør
Det er sjovt at lære spansk, når det er noget, du ved, du med sikkerhed kan bruge på din næste rejse. Derfor lærer du bl.a. at bestille tapas som en ægte spanier. Du får også et stort nyt ordforråd, så du bl.a. kan tale om, hvordan du kommer rundt i en ny by. Du lærer også helt praktisk grammatik og ord. Bl.a. bruger vi tallene mere, så du kan tale om pris, vægt og klokkeslæt. Vi læser og taler også om bl.a. spisetider og restaurantkultur i Spanien og tager videre på vores virtuelle rejse gennem Latinamerika til Colombia og Costa Rica.

Du taler meget spansk i timerne
På Studieskolen har vi fokus på, at du får talt en masse. Vi øver udtalen, så du både selv bliver forstået og kan forstå, hvad der bliver svaret! Al undervisningen foregår på spansk, medmindre der er en god grund til andet. For hvorfor tale dansk, når vi kan tale spansk? Netop fordi det er så vigtigt, at du taler mest muligt, suppleres klasseundervisningen ofte af gruppearbejde eller arbejde to og to, så du og dine medkursister får ekstra mange muligheder for selv at tale spansk. Det er nemlig sådan, du lærer det bedst.

Lærebøger
Nos vemos hoy 1 Edición para estudiantes ISBN 9788418625169 (grundbog) og
Nos vemos hoy 1 Cuaderno de ejercicios ISBN 9788418625183 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 4-6. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Description in English
Spanish for almost beginners
Do you speak a tiny bit of Spanish and would you like to learn more? Perhaps you already took a beginner's class? Then this is the course for you. You will practise a lot of useful Spanish that you can use on your next trip - to find your way, go shopping at the market or ask for help.
We focus on speaking as much Spanish as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish. And you can even buy an English version of the textbooks.

Teaching material in English:
Nos vemos hoy 1 A Spanish course for English speakers ISBN 9788419273161 (student's book) and
Nos vemos hoy 1 A Spanish course for English speakers ISBN 9788419273178 (work book) from the publishing company Difusión.
We will study chapters 4-6. You can either buy the books online at academicbooks.dk or at their shop.
Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Heidi Fechner

Heidi Fechner er cand.mag. i spansk fra Københavns Universitet med speciale i kommenteret oversættelse og med empirisk BA-projekt i sprogtilegnelse. Hun har undervist i spansk siden 1995, heriblandt som årsvikar på Gentofte HF og siden 2006 også på Studieskolen. Hun er tillige ”Voksenunderviser i dansk som andet- og fremmedsprog” og underviser på Danskuddannelse 3 på VUF. 
Derudover er hun kørelærer og eksamineret køreteknisk instruktør og har en uddannelse som guide bag sig. 
Hendes store lidenskab er flamenco, og i fritiden studerer hun flamencosang og synger desuden i en flamencogruppe og en spansk duo. 
I sine ferier færdes hun specielt gerne på De Canariske Øer og Mallorca. 

Heidi anbefaler:

  • Den spanske peña ”El Duende” i København - elduende.dk.
  • Lanzarote med sit vulkanmiljø, Gran Canaria med sine skiftende klimazoner, Tenerife med Spaniens højeste bjerg Teide, og La Gomera som nærmest er Paradisets Have.
  • Sevilla med sine eventyrligt smalle stræder, med sine favnende flamencofolk, med Guadalquivir, La Giralda og meget andet.
  • Bjergkørsel på Mallorca. Småt, godt og tjept.
Vis mereVis mindre

A1.2 Spansk for næsten begyndere

3. september - 5. november

Tilmeld