Menu

A2.1 og A2.2 Spansk for let øvede

Start
mandag 2. september
Pris
kr. 3.145
Nedsat pris
kr. 2.840
Lektioner
51
Start 02.09.2024
Periode 02.09.2024 til 20.01.2025
Lektioner 51
Hold nr.: 1320-24
Underviser licenciada Ana Acosta
 
Sted Vognmagergade 8, 1. sal
Lokale V122
Tid man 17.30 - 20.00
Pris kr. 3.145
Nedsat pris kr. 2.840
Tid man 17.30 - 20.00

Kurset for dig, der er gået fra begynder til let øvet
På kurset for let øvede kan vi se på detaljerne i sproget og den spanske kultur.

På kurset lærer du fx at


  • beskrive forskellige ting som telefoner, tasker, sko og lamper. Både i forhold til hvordan tingene ser ud, hvad de kan bruges til, og hvor de står i forhold til hinanden i et lokale

  • beskrive typiske boligformer som lejligheder, huse og rækkehuse

  • tale om de ting, vi har i vores hjem, fx møbler

  • fortælle, hvad du sætter pris på, når du køber ind, samt din holdning til forbrug

  • give anbefalinger og råd



I den kulturelle afdeling taler vi om fire modige spansktalende kvinder, som gennem deres arbejde har gjort en forskel i samfundet. Vi taler også om den store chilenske digter og nobelprismodtager Pablo Neruda og om spanske Pablo Picasso.
Samtidig repeterer vi gloserne fra begynderkurserne samt den grammatik, du har lært tidligere. Det er altid dejligt befriende at finde ud af, hvor meget du allerede kan. Og du lærer en af de to datider: pretérito indefinido.
Som altid på Studieskolen er fokus primært på, at du får trænet det at tale sproget. Derfor taler vi spansk, hver gang det kan lade sig gøre. Og særligt her på spanskkurserne for let øvede kan vi gennemgå meget på spansk, ligesom vi fortsætter med gruppearbejdet.
Når du træner spanske samtaler i de små grupper, bliver du sikkert glædeligt overrasket over, hvor god du er blevet til spansk. Derfor kan samtalen minde om en samtale på en café og ikke i et undervisningslokale.

Undervisningsmateriale
Bitácora 2 Nueva edición - Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog)
Bitácora 2 Nueva edición, Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 0-4. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset


Der er 13-20 kursister på holdet.
Der er ingen undervisning 7/10.
Forberedelse: Ca. 2 timer om ugen.

Ana Acosta

Ana Lucina Acosta Gallego er født i Medellín i Colombias Andesbjerge, hvor hun uddannede sig til socialrådgiver og arbejdede for en NGO. Ved siden af sin profession arbejdede hun som vikar i undervisning af spansk som modersmål og fremmedsprog. Det var netop spansk, som gjorde, at hun mødte en dansk mand, som hun senere blev gift med og flyttede til Danmark med i 1994. I Danmark besluttede hun at blive spansklærer og tog flere kurser på blandt andet universiteterne i Salamanca og Granada, Instituto Tandem og Instituto Cervantes i metodologi og didaktik i spansk som fremmedsprog. Hun har undervist i spansk mange forskellige steder, siden 2004 her på Studieskolen.

Ana anbefaler:
Spansk i København:

  • Den colombianske folkloredansegruppe Colombia Viva er en kulturel sammenslutning af frivillige af forskellige nationaliteter, der ønsker at åbne et colombiansk kulturvindue i Danmark. 
  • Caporales DK er en boliviansk folkloristisk dansegruppe i Danmark. Den består af frivillige af forskellige nationaliteter, der gerne vil fremme kendskabet til den bolivianske kultur. 
  • Peña Flamenca "De Copenhague El Duende" Nørrebrogade 52,  2200 Copenhague, Dinamarca 21407933  Sara Nyegaard, kontakt@elduende.dk

Spansk på nettet: AulaDiez tilbyder forskellige typer øvelser. http://www.auladiez.com/ejercicios/
Spansk på Youtube: På denne kanal tilbyder en spansklærer videoer til at lære og øve spansk. http://www.youtube.com/user/papitus
Mad: Latinamerikansk mad kan sagtens laves i Danmark, der er flere udenlandske butikker, hvor man kan købe ”Harina Pan” for at lave de traditionelle majstortillas, rodfrugter som cassava/maniok, grøntsager som madbananer/plantain og fisk som tilapia.

Vis mereVis mindre

A2.1 og A2.2 Spansk for let øvede

2. september - 20. januar

Tilmeld