Menu

A2.3 og A2.4 Spansk for let øvede

Start
torsdag 5. september
Pris
kr. 3.145
Nedsat pris
kr. 2.840
Lektioner
51
Start 05.09.2024
Periode 05.09.2024 til 16.01.2025
Lektioner 51
Hold nr.: 1327-24
Underviser Master of Arts Teresa Alcacio
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 108
Tid tor 10.00 - 12.30
Pris kr. 3.145
Nedsat pris kr. 2.840
Tid tor 10.00 - 12.30

Historiens vingesus og spanske tabuer
Vi går et spadestik dybere i det spanske. Både i forhold til ordforråd, grammatik og historien i den spansktalende verden. Blandt andet gennemgår vi udviklingen fra Tenochtitlán til Mexico City og starten på den spanske kolonisering. Vi beskæftiger os også med Al-Ándalus og de markante aftryk, som araberne satte på Spanien igennem næsten 800 år.
Udover den spændende historie i sig selv er det historiske rids også en oplagt ramme til at træne datidsformerne pretérito imperfecto og pretérito indefinido, ligesom du lærer at sige de historiske årstal på spansk.
Herudover øver du at


  • fortælle om din egen barndom

  • beskrive dit arbejde, din fritid og rejser, du har været på

  • give instruktioner og råd

  • invitere på middag

  • afvise en invitation høfligt



Nu hvor vi er kommet så langt i både sproget og den spanske kultur, er du klædt på til at gå i dybden med de spanske tabuer, den skjulte kultur og forskelle på danskere og spaniere. Blandt andet ser vi på, hvordan man rent fysisk hilser sydpå, og hvordan en hilsen adskiller sig, alt efter om du møder en mand eller en kvinde. Og apropos kønsroller ser vi også på de spanske familiemønstre.

Undervisningsmateriale
Bitácora 2 Nueva edición - Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236012 (grundbog)
Bitácora 2 Nueva edición, Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416347674 (øvebog) fra forlaget Difusión.
Vi læser kapitel 5-9. Du kan købe bøgerne hos academicbooks.dk.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset


Der er 13-20 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Teresa Alcacio

Leder af spanskafdelingen

Teresa fortæller:
"Jeg hedder Teresa Alcacio og er født i León, der ligger i hjertet af Mexico. Jeg har en kandidatgrad i europæisk litteraturvidenskab, kultur og sprogundervisning som fremmedsprog i både spansk og italiensk.
Jeg boede i Holland i 12 år, hvor jeg uddannede mig til lærer i spansk og italiensk som fremmedsprog. Der arbejdede jeg som spanskunderviser på Groningen Universitet og som italienskunderviser på det tilsvarende hollandske Folkeuniversitet.
I Danmark har jeg arbejdet som sprogunderviser på Københavns Universitet. Desuden har jeg arbejdet inden for det gymnasiale miljø, blandt andet på Gefion Gymnasium og Københavns Åbne Gymnasium, hvor jeg har stået for forskellige klasser, hjulpet eleverne med at forbedre deres mundtlige færdigheder og med at forberede deres afsluttende spansk eksamen.
Jeg er også eksaminator og sprogcoach og har afholdt masterclasses på Zahles Gymnasium i København for elever samt kurser for gymnasielærere forskellige steder i Danmark. Formålet med disse kurser har været at hjælpe lærerne med at anvende mere spansk i deres undervisning.
Jeg har altid ønsket at bidrage til at sprede viden om den spansktalende verden, kulturen og sproget, derfor besluttede jeg mig for at blive spansklærer. Jeg mener også, at man kan lære meget om kultur gennem sproget, og derfor bruger jeg så meget spansk som muligt i min undervisning. Jeg har besøgt mange byer i Spanien, bl.a. Madrid, Toledo, Barcelona, Valencia, Malaga og mange flere, og jeg kender forskellige aspekter af den spanske kultur. Jeg kender også forskellige aspekter af livet og kulturen i forskellige latinamerikanske lande som Mexico, selvfølgelig, Costa Rica, Nicaragua, Colombia, Peru, Chile, Cuba, Ecuador, Argentina og mange flere."

Teresa anbefaler:
Litteratur:
“Doce cuentos peregrinos” (“Tolv vandrehistorier”) af Gabriel García Márquez. Denne bog hjælper med at lære at kende og at starte at læse skønlitteratur på spansk på en meget tilgængelig måde. Det er et værk skrevet af en af de spansktalende Nobelprisvindere, den colombianske Gabriel García Márquez, der i disse korte historier blander og viser de forskellige og rige spansktalende kulturer.

Gastronomi:
I København kan du besøge restauranten “La Neta”, som er mexicansk slang for “sandheden” eller “den ægte”, eller “Pastor”, som er navnet på en af de mest berømte tacos i Mexico. Der kan du nyde ægte tacos, som man plejer at spise i Mexico.

Film, dokumentarer, TV-serier:
Tjek RTVE, som er den spanske pendant til DR. Der er tusindvis af forskellige programmer, som er gratis tilgængelige, og man kan se dem med spanske undertekster. Der er også mulighed for at justere afspilningshastigheden, hvilket vil hjælpe med at forbedre lytteforståelse.
Vis mereVis mindre

A2.3 og A2.4 Spansk for let øvede

5. september - 16. januar

Tilmeld