Menu

B1.1 og B1.2 Spansk på mellemniveau

Start
mandag 2. september
Pris
kr. 3.840
Nedsat pris
kr. 3.555
Lektioner
48
Start 02.09.2024
Periode 02.09.2024 til 13.01.2025
Lektioner 48
Hold nr.: 1330-24
Underviser Master of Arts Silvia Igal Melendo
 
Sted Gothersgade 14, 1. sal
Lokale 102
Tid man 17.30 - 20.00
Pris kr. 3.840
Nedsat pris kr. 3.555
Tid man 17.30 - 20.00

Lær at tale på spansk om mennesker, mad og historie
På mellemniveauet tager vi nu fat på nogle spændende emner. Du får flere ord og nuancer, så du kan tale om og med mennesker om jeres arbejde, fritid og interesser.
Du får helt styr på, hvordan du på spansk skal sige, hvad du kan lide og ikke så godt kan lide, og hvad du mener om forskellige ting. Det kan være en udfordring at sige sin mening på et andet sprog, men det lærer du her.
Vi dykker ned i gastronomien i flere lande, bl.a. Spanien og Peru. Hvordan kan det være, at det peruvianske køkken er blevet så populært i hele verden? Vi taler også om nogle af de spanske fødevarer, der har en specielt høj kvalitet. Vi kigger på opskrifter, så du får styr på bydemåde, når du fx får at vide, hvor mange æg du skal bruge til en tortilla.
Vi fordyber os i nogle historiske facts fra både Spanien og Latinamerika, og du bliver god til selv at fortælle om noget, der er sket, og om oplevelser, du har haft.
Når vi taler spansk i klassen, lægger vi vægt på, at dit spansk hele tiden bliver mere varieret og flydende. Du får flere nuancer på i ordforråd og nyttige vendinger. Du kommer også dybere i grammatikken, hvor vi øver både konditionalis, bydemåde og konjunktiv.

Undervisningsmateriale
Bitácora 3 (Nueva edición) - Edición híbrida - Libro del alumno ISBN 9788419236029 (grundbog)
Bitácora 3 (Nueva edición) Cuaderno de ejercicios ISBN 9788416657537 (øvebog)
Vi læser kapitel 0-4. Du kan købe bøgerne på academicbooks.dk. Vi bruger også Tag tyren ved hornene som opslagsværk, når vi arbejder med grammatikken. Denne bog kan du købe på tengbergmedia.com.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:


  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset


Der er 10-16 kursister på holdet.
Der er ingen undervisning 6/1.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.

Silvia Igal Melendo

Silvia kommer fra Zaragoza, hovedstaden i Aragón, der ligger i det nordøstlige Spanien. Zaragoza er kendt for sin store katedral El Pilar fra 1600-tallet, og i byen er der mulighed for at gå på opdagelse i en bygningskultur, der repræsenterer mange forskellige kunstneriske stilarter – bl.a. romansk, mudéjar og barok.

Silvia er uddannet i engelsk lingvistik og litteratur på Universitet af Zaragoza. I tillæg har hun to kandidatgrader - én i lingvistik fra universitetet i Manchester og én i fremmedsprogsundervisning fra universitetet i Valencia. Hun har sidenhen taget adskillige kurser i undervisning i spansk som fremmedsprog, og i tillæg er hun DELE-eksaminator.

Hun startede med at undervise i spansk i Manchester i 2011 og flyttede i sommeren 2020 til København, hvor hun har fortsat sit arbejdsliv. Hun har lang erfaring med at undervise voksne i spansk på sprogskoler og universitetet.

Silvia brænder meget for at undervise i sit modersmål og for at dele ud af sin viden om sin egen kultur og andre aspekter, der knytter sig til det spanske sprog – historie, litteratur, aktuelle nyheder og musik.

Silvia anbefaler:

  • Læsning: ”Jeg anbefaler romaner svarende til dit niveau. Eksempelvis Lola Lago af Lourdes Miquel og Neus Sans fra niveau A1 til B1 og ¡Nadie es perfecto! af Ainoa Polo fra B2+. Har du et højt niveau i spansk, anbefaler Silvia romaner af Dolores Redondo, Eva García Saenz, Isabel Allende, Javier Cercas, Juan Gómez-Jurado og María Oruña.”
  • Lytning: ”Se videoer fra Español en marcha (niveau A1 og A2) og podcasts fra https://podcastfromspain.com/ (alle niveauer).”
  • Tal, tal, tal! ”Grib enhver chance for at tale spansk, også selvom det blot er en kort sætning!”

Silvia har også sin egen blog, som du kan besøge, hvis du ønsker at forbedre andre færdigheder og finde andre ressourcer: Aprende español. Blog de Silvia Igal.

Vis mereVis mindre

B1.1 og B1.2 Spansk på mellemniveau

2. september - 13. januar

Venteliste