Menu

B1.1 Tysk på mellemniveau

Start
onsdag 4. september
Pris
kr. 3.330
Nedsat pris
kr. 3.005
Lektioner
54
Start 04.09.2024
Periode 04.09.2024 til 22.01.2025
Lektioner 54
Hold nr.: 1104-24
Underviser Master i fremmedsprogsdidaktik Laila Breilø
 
Sted Gothersgade 14, 1. sal
Lokale 106A
Tid ons 17.00 - 19.30
Pris kr. 3.330
Nedsat pris kr. 3.005
Tid ons 17.00 - 19.30

Fortsætterkurset for dig, der allerede kan en del tysk - både mundtligt og grammatisk
Som altid fokuserer vi på, at du taler mest muligt. Og det vægter vi også mere end grammatikken. Derfor taler vi en del på tværs af klassen, og du kommer til at drøfte en række emner i mindre grupper. Og nu hvor du er på så højt et sprogligt niveau, vil du sikkert opleve, at samtalerne ofte bliver mindst lige så interessante, som når du hygger dig med en god ven.

Vi taler bl.a. om


  • minder

  • venskab

  • arbejde

  • forandringer

  • rejser

  • mad

  • dagligdagsting



Grammatisk har vi fokus på bindeord, bøjning af adjektiver, konjunktiv II, infinitiv med zu, henførende ledsætninger og præpositioner.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktisk
Undervisningsmateriale: Momente B1.1 Kursbuch, ISBN 9783190017935, og Momente B1.1 Arbeitsbuch, ISBN 9783190117932 (Hueber Verlag). Du kan med fordel købe bøgerne på academicbooks.dk.

B1-niveauet består af 2 moduler, og dette kursus dækker det første af dem. Vi anbefaler, at du tager begge moduler for at opnå niveau B1.

Forberedelsestid: ca. 2 timer om ugen.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Laila Breilø

Laila er vokset op i Danmark, men elsker det tyske sprog og Tyskland, især Berlin. Hun er oprindeligt uddannet cand.scient.pol., men hendes passion for fremmedsprog og undervisning førte først til en læreruddannelse og sidenhen til en master i fremmedsprogsdidaktik på Københavns Universitet. Som lærer har Laila især fokus på tre områder i undervisningen, nemlig mundtlig kommunikation, ordforrådsarbejde og grammatik. Og så på, at det skal selvfølgelig være sjovt at lære tysk.

Laila anbefaler lige nu:
Litteratur:
"'Der Fall Collini' og andre bøger af den tyske advokat og forfatter Ferdinand von Schirach og 'Aus und davon' af Anna Kathrina Hahn, der skriver klogt og indlevende om hverdagen og lykkens flygtighed."

Overnatning i Berlin: "I den hyggelige bydel Prenzlauer Berg ligger en gammel badeanstalt, der nu er bygget om til hotel. Heldigvis har man beholdt en stor del af badeanstaltens charme, ikke mindst det storslåede rum med hvælvet loft og swimmingpool. Stedet hedder Hotel Oderberger."

Lær mere tysk: "Hjemmesiden slowgerman.com er en guldgrube af tyske tekster og podcasts om alle mulige emner, der vedrører Tyskland. Siden er gratis, og podcastene bliver læst langsomt op. Har du et højt niveau på tysk, kan du betale for et abonnement, hvor podcastene bliver fortalt i almindeligt tempo."
Vis mereVis mindre

B1.1 Tysk på mellemniveau

4. september - 22. januar

Tilmeld