B1.5 Læs og tal om El secreto del viejo olmo - for seniorer på mellemniveau
Start | 04.09.2024 |
Periode | 04.09.2024 til 11.12.2024 |
Lektioner | 28 |
Hold nr.: | 1334-24 |
Underviser |
Master of Arts
Teresa Alcacio |
|
|
Sted | Borgergade 12, 1. sal |
Lokale | 113 |
Tid |
ons 10.00 - 11.40 |
Pris | kr. 2.785 |
Nedsat pris | kr. 2.620 |
Tid |
ons 10.00 - 11.40 |
Læs en spændende bog og bliv bedre til at læse og tale spansk
Hvis du elsker krimier, elsker at læse på spansk og gerne vil blive endnu bedre til spansk stille og roligt, så er dette det perfekte kursus for dig.
Du og dine medkursister læser krimien El Secreto del viejo olmo (Det gamle elmetræs hemmelighed) lidt ad gangen, og så mødes vi i klasseværelset og taler om den. Du lærer at kunne fortælle om det, du har læst, og at sige din mening. Når du læser en hel bog, bliver du selvfølgelig også bedre til at læse, forstå og tale om tekster på spansk.
Om bogen
Bogen foregår på Tenerife på De Kanariske Øer. Sammen med dine medkursister tager du på en "rejse" til øen, så du også lærer en del om kulturen på De Kanariske Øer.
Bogen handler om André, der vender hjem til Tenerife fra Australien, og om hans niece Paulas bryllup. Men det glædelige øjeblik bliver til sorg og smerte. Et uforklarligt drab sker netop under bryllupsfesten... En genial løjtnant fra civilgarden står over for en kompliceret sag, hvis løsning er gemt i det gamle elmetræ.
Når du er færdig med kurset kan du bl.a.:
- fortælle om en bog, du har læst, eller en historie, du har hørt
- sige, hvad du selv synes om fx en bog eller en film
- læse og forstå en tekst på spansk meget bedre
- tale korrekt i datid og vælge den rigtige tid på spansk
- bruge bydemåde eller imperativ på spansk
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Undervisningsmateriale
El secreto del viejo olmo, ISBN 9788853012241. Du kan købe bogen på academicbooks.dk eller på blackcat-cideb.com.
På blackcat-cideb kan du også købe bogen som e-bog, hvis du foretrækker det. Vi beder dig anskaffe bogen, før kurset starter.
Praktiske oplysninger
Kurset er for dig, der har fulgt undervisningen fra A1.1 til B1.4 eller som har haft minimum 190 undervisningstimer i spansk.
Der er 8-14 kursister på holdet.
Forberedelsestid: Ca. 2 timer om ugen.