Menu

A1.2 Kinesisk - for næsten begyndere

Start
mandag 2. september
Pris
kr. 2.220
Nedsat pris
kr. 2.005
Lektioner
36
Start 02.09.2024
Periode 02.09.2024 til 20.01.2025
Lektioner 36
Hold nr.: 1569-24
Underviser cand.mag. Ziran Li
 
Sted Borgergade 12, 1. sal
Lokale 115
Tid man 17.15 - 18.55
Pris kr. 2.220
Nedsat pris kr. 2.005
Tid man 17.15 - 18.55

Lær endnu mere kinesisk!
Du lærer en masse anvendelige sætninger og ordforråd, så du bliver i stand til at klare dig selv og tale med kinesere, når du rejser i Kina.

Du lærer bl.a.


  • at spørge om og vise vej

  • at fortælle, hvor noget befinder sig

  • at fortælle, hvor du vil tage hen og hvordan og hvornår

  • at fortælle, hvad du har oplevet

  • at bruge 'hvorfor' og 'derfor', så du fx kan fortælle, hvorfor du lærer kinesisk eller sige dine mening om noget

  • at lave en opfordring, så du fx kan sige 'lad os tage i biografen'

  • ordforråd som transportmidler, ugedagene og andre tidsudtryk

  • nogle modalverber, så du kan udtrykke, hvad du vil og kan


Som sædvanlig øver vi meget samtale i klassen, så du bliver god til at tale og udtale kinesisk, og vi fokuserer på, at du lærer sætninger og ordforråd, som du kan bruge i konkrete hverdagssituationer.

Vi bruger lidt tid på at repetere alt det, du har lært på det første hold, og så lærer du selvfølgelig en masse nyt. Vi øver, hvordan du kan kombinere det hele, så du kan danne længere, mere avancerede sætninger, der oven i købet lyder mere naturlige.

De kulturelle emner er meget relevante, hvis du skal til Kina en dag. Vi taler om kinesisk trafik, steder i Kina, og hvordan det er at tage en taxi.

Du lærer ca. 25 nye kinesiske tegn, som passer til emnet 'at spørge om vej', så du begynder at kunne læse nogle tegn i de små tekster i bogen.

Hvordan foregår timerne?
Undervisningen er en blanding af klasseundervisning og gruppe- og pararbejde. Vi bruger fx aktiviteter, hvor du kommer op og bevæger dig lidt, og forskellige hjemmesider som quizlet.com til at øve ordforråd og udtale. Vi fokuserer på, at du lærer at tale kinesisk, og vi bruger tid på at træne udtale. En gang imellem er der en lille skriftlig opgave med pinyin.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Praktiske oplysninger
Lærebog: Kinesisk 1 - Kinesisk sprog for begyndere, ISBN 9788761686718. Du kan fx købe den på systime.dk. Det er ikke nødvendigt at købe øvebogen. Vi arbejder med kapitel 6-8 og repeterer kapitel 1-5 fra Kinesisk 1.

Underviseren uddeler ekstra materiale på holdet, og det er inkluderet i prisen. Du får også adgang til online flashcards på quizlet.com, som hjælper dig med at øve ordforråd og udtale.

Kurset passer til dig, hvis du tidligere har deltaget i et begynderhold på Studieskolen, eller hvis du på anden vis har lært lidt kinesisk. Du har lært udtale, pinyin og simpel sætningsopbygning, og du kan tale lidt om dig selv.
Der er 13-20 kursister på holdet.

Ziran Li

Ziran Li er uddannet i lingvistik på kandidatniveau fra Københavns Universitet.

Ziran er en passioneret og ansvarlig underviser. Han er god til at bruge forskellige undervisningsmetoder, opmuntre eleverne til aktivt at bruge kinesisk til dialog, lave målrettede svar på elevernes spørgsmål og lade eleverne spille spil, så de kan lære kinesisk effektivt i et afslappet miljø.

Vis mereVis mindre

A1.2 Kinesisk - for næsten begyndere

2. september - 20. januar

Tilmeld