Men lad os først slå fast, hvornår det er jul i Danmark. Juledagene er fra lillejuleaften den 23. december til 2. juledag den 26. december.
I Danmark har vi den største fejring af julen den 24. december, hvor vi traditionelt holder juleaften med julemiddag og gaver. Mange holder fri fra den 24. december til den 26. december. Mange børnefamilier holder desuden ferie mellem jul og nytår, hvor skolerne er lukkede.
Vidste du forresten, at julen startede som ’vikingernes fest’?
Julen er Danmarks mest fejrede højtid. Vi kender julen som en kristen højtid, men sådan har det ikke altid været. Helt op til 1100-tallet var julen slet ikke kristen. Ordet jul stammer nemlig fra det gamle ord ’yul’, som betyder fest. (Måske kender du det engelske ord ’Yuletide’. Det er det samme ord.) Det har nemlig været populært i mange hundrede år at feste netop ved vintersolhverv. Det er den mørkeste tid på året. Den tid, hvor det begynder at blive lysere, og dagene langsomt begynder at blive længere i Danmark.
Vintersolhverv blev fejret ved at tænde bål, drikke alkohol og spise en masse mad. Men den kristne kirke ønskede, at julen skulle holdes til ære for Jesu fødsel på en fredelig måde. Den kristne kirke havde succes med at påvirke den gamle nordiske vikingekultur – men bestemt ikke på alle områder. Derfor er den danske jul, som vi kender den i dag, en kulturel og religiøs blanding af traditioner og skikke, som har formet sig gennem historien.
Men nok om julens historie. Nu til de 15 nyttige ord, du skal kende.
1 Vidste du, at vi danser om JULETRÆET i Danmark?
I Danmark har vi en særlig tradition med juletræet: Vi danser nemlig rundt om træet juleaften den 24. december. Eller vi siger, at vi ’danser’. Men i praksis er det ikke så meget en dans. Det er blot, at vi går rundt om juletræet hånd i hånd, mens vi synger. Nogle synger kristne salmer, såsom ’Et barn er født i Betlehem’, mens andre foretrækker julesange, der ikke er religiøse, som for eksempel ’På loftet sidder nissen med sin julegrød’. Vi pynter juletræet med guirlander, julehjerter og ofte også danske flag og lys. Under juletræet lægges gaverne, som vi åbner juleaften den 24. december sent på aftenen, når familien har spist og danset om juletræet. Det er hårdt for børnene at vente og se de lokkende gaver.
2 PEBERNØDDER er de mindste kager med den kraftigste smag
Disse småkager er på størrelse med en hasselnød. De er kraftigt krydret med kardemomme, kanel, muskatnød, nellike og selvfølgelig peber. Og vi kan berolige allergikere med, at der ikke er nogen nødder i pebernødder. De er bare på størrelse med en nød. Du kommer helt sikkert til at smage pebernødder, hvis du tilbringer december måned i Danmark. Mange steder sætter man en skål pebernødder frem som en snack fx på receptions- eller butiksdisken. Pebernødder er nogle af de ældste kager, som er bagt i Danmark. I gamle dage blev pebernødder bagt af den dej, der var tilovers efter brødbagning. Man tilsatte bare krydderier og honning. Så rullede man dejen til en lang pølse og skar små stykker af, som kunne trilles til pebernødder. Du kan finde en moderne og god opskrift på pebernødder her.
3 Vi bruger JULEKALENDEREN til at tælle dagene til 24. december
For mange danskere starter juletiden den 1. december, hvor der tages hul på julekalenderen. Julekalenderen i Danmark er flere ting. Det kan være en pap-kalender med 24 låger. Der skal åbnes én låge hver dag i december måned. Bag lågerne gemmer sig en overraskelse, som for eksempel et stykke chokolade eller et stykke legetøj. En julekalender kan også være en TV-serie med 24 afsnit, hvor man ser ét om dagen i hele december måned. Mange børn får en pakkekalender, hvor tålmodige forældre eller bedsteforældre har pakket 24 små gaver ind til barnet – én til hver morgen i december måned. Der er også kalenderlyset: Et stearinlys med tallene fra 1 til 24 printet på siden. Hver dag i december tænder man kalenderlyset og brænder et lille stykke, og juleaften brænder man tallet 24.
4 Glæd dig til din første JULEFROKOST
En julefrokost er en fest i december måned med julemad og ofte en del alkohol. Mange arbejdspladser holder julefrokost for deres ansatte. En julefrokost starter som regel midt på dagen og fortsætter til sen aften eller langt ud på natten. Mange familier holder julefrokost 1. og 2. juledag. Danskerne taler ofte om, at de ’kommer til’ at spise eller drikke for meget til julefrokosterne. Måske et levn fra de gamle nordiske solhvervsfester?
5 SNAPS er ikke det samme som akvavit
Snaps er en form for krydret brændevin med en høj alkoholprocent, der typisk ligger mellem 30 % og 45 %. Den kan have smag af frugt, krydderier eller urter. Mange danskere tror, at akvavit er det samme som snaps. Men der er forskel. Akvavit er en beskyttet titel, som kun må bruges om brændevin, der smager af dild eller kommen og indeholder mindst 37,5 % alkohol. Til julefrokost vil du måske få serveret snaps eller akvavit. Den serveres typisk i bittesmå glas. Nogle danskere har en tradition for at tømme deres snapseglas i én mundfuld. Men pas på! Eksperterne anbefaler, at du kun nipper til snapsen. Så kan du bedre nyde smagsnuancerne. Og du kan bedre styre effekten af alkoholen.
6 NISSER ser nuttede ud – men de kan drille!
En nisse er et overnaturligt væsen, som stammer fra gammel folketro. Der er mange forskellige forklaringer på, hvad en nisse er. Men når du ser de typiske, små dukker med en spids rød hat på i butikkerne, så skal det forestille nisser. I gamle dage mente man, at nisser kunne hjælpe mennesker - eller drille dem! På dansk bruger vi udtrykket: ’Nissen flytter med’. Det betyder, at problemer ofte bliver ved med at være de samme, selvom man skifter omgivelser, job eller partner. På nogle arbejdspladser ’leger’ man nisser i december måned. Det betyder, at hver medarbejder tildeles en hemmelig nisseven, dvs. en kollega, som man må forkæle eller drille mildt. Typisk med små overraskelser og gaver. Den sidste dag før jul afsløres alle nissevenner. Men man skal først gætte.
7 JULEGUDSTJENESTE: I juletiden går mange flere danskere i kirke
Normalt er der en sammenhæng mellem at tro på Gud og gå i kirke. Men julen er noget særligt. Mange danskere går i kirke den 24. december for at nyde den festlige, højtidelige stemning. De går også i kirke for at møde dem, de kender, og ønske glædelig jul. Så selvom danskerne tror mindre på Gud, er der flere, som går i kirke juleaften. Nogle mener, det er fordi kirken tilbyder et alternativ til den meget kommercielle oplevelse af jul. Julegudstjenesten holdes den 24. december. Men der er også mange, som går i kirke første og anden juledag, som er den 25. og 26. december. Desuden går mange danske skoleklasser i kirke i løbet af december måned. Det kan overraske nogle, hvis man fra sit hjemland er vant til, at kirke og stat er skarpt adskilt.
8 Du er simpelthen nødt til at smage ÆBLESKIVER
Æbleskiver indeholder for det meste ikke æbler. De små kugler af dej er på størrelse med en limefrugt og stegt på en hulpande. Man serverer æbleskiverne lune med sukker og marmelade som tilbehør. Så hvorfor hedder det æbleskiver? Jo, i gamle dage lavede man æbleskiver ved at dyppe et stykke æble i dej og stege det. Men i starten af 1700-tallet begyndte man at lave æbleskiver, som ligner dem, vi kender i dag. Hvis du tilbringer december måned i Danmark og besøger et julemarked, kan du prøve at bestille lune æbleskiver. De smager ekstra godt, når de nydes udendørs i det iskolde decembervejr.
9 Hvis du fryser, kan du altid få varmen med et glas GLÖGG
Glögg er en varm juledrik, som serveres både indendørs og udendørs i de kolde vintermåneder. Glögg kan indeholde diverse ingredienser. Nogle af de meste typiske er: Rødvin, evt. rom, rosiner, mandler og selvfølgelig de klassiske julekrydderier kanel og nelliker. Man siger, at glögg har dybe historiske rødder i det gamle Rom, hvor man tilberedte varm brændevin med glødende kul. Men også i Tyskland har man drukket glögg på de fine slotte langs Rhinen i 1400-tallet. I Danmark er glögg en relativt ny tradition. Danskerne begyndte først at drikke glögg i 1900-tallet. Det var ikke tyskerne men derimod svenske forretningsfolk, som havde held med at udbrede glögg på det danske marked. De markedsførte produktet med små billeder af nisser på flaskerne, og det faldt danskerne pladask for.
10 JULEBRYG er dybest set en kommerciel opfindelse
Julebryg er en særlig øl, som bryggerierne sender ud i butikkerne i tiden op til jul. Den har en højere alkoholprocent end almindelig øl, så den kan godt overraske! (Julebryg er ikke det samme som nisseøl, der har en sød smag og lavere alkoholprocent.) I 1990 brugte bryggeriet Tuborg for første gang ’J-dag’ i markedsføringen af Tuborg Julebryg. J-dag blev annonceret som den dag i november måned, hvor Tuborg ville sende sin Julebryg ud i butikkerne. Og det var en succes. Siden da er J-dag blevet til en slags juletradition. Det er dagen, hvor barer og bodegaer fejrer frigivelsen af Tuborg Julebryg, og venner mødes for at drikke en eller måske to.
11 Fra fin delikatesse til simpel hverdagsmad: Læs om RISENGRØDENS historie
Risengrød er, hvad navnet siger. Det er en grød af ris kogt med mælk tilsat en smule salt. Den serveres med smørklat og kanelsukker. I 1800-tallet spiste man også risengrød i Danmark. Dengang var ris en dyr importvare, så risengrød var en eksklusiv madret, som kun det bedre borgerskab havde råd til. Men i 1900-tallet blev ris et mere og mere almindeligt syn hos købmanden, og risengrød blev en almindelig ret, som alle havde råd til. Risengrød var altså ikke længere et statussymbol. Så man forsøgte at udvikle risengrøden ved at blande hakkede mandler, fløde og vanilje i. Det blev til ’risalamande’, som er den dessert, de fleste danskere spiser juleaften den 24. december. Men risengrød er fortsat populært – især blandt børn. Mange danskere koger risengrød og spiser den som snack eller aftensmad i december måned. Nogle stiller endda en skål risengrød frem til nissen for at undgå nissedrillerier!
12 Hvem får MANDELGAVEN i år?
I Danmark har vi en tradition med at putte en hel, hvid (’smuttet’) mandel i risalamanden. Den skjuler sig let i den hvide dessert, så ingen kan se, hvem der får portionen med mandlen i. Mandelgaven er en gave til den, der finder den hele mandel i sin risalamande. (Eller risengrød.) I gamle dage var mandelgaven typisk en marcipangris. Man ved jo ikke på forhånd, hvem der får mandlen. Det kan være en voksen eller et barn, så gaven skal helst passe til begge.
13 De fleste spiser gris juleaften. Har du smagt FLÆSKESTEG?
Flæskesteg er en traditionel dansk madret af svinekød, som serveres til julefrokoster og juleaften. Sværen er en delikatesse, som er svær at tilberede, fordi den skal være helt sprød. (Flæskesvær spises også som snack!) En flæskesteg kan tilberedes på mange forskellige måde og de fleste familier har deres egne traditioner. Cirka 60 % af danskerne spiser flæskesteg til jul. Og mange spiser også en andesteg, når nu de er i gang!
14 Vidste du at RØDKÅLEN blev ’designet’ til at matche det danske flag?
Rødkål er det klassiske tilbehør til flæskesteg, som serveres til julemiddagen den 24. december i de fleste danske hjem. Rødkålen er snittet, sauteret og kogt med æbleeddike, nelliker og sukker. Danskerne har spist rødkål til jul siden slutningen af 1800-tallet. Dengang var nationalfølelsen så stærk, at julemiddagen helst skulle ligne det danske flag med røde og hvide farver. Derfor blev den grønne kål erstattet af den røde, som blev serveret med hvide kartofler for den perfekte farvekombination. Rødkålen havde traditionelt en sød og syrlig smag. Men i 1990’erne begyndte danskerne at eksperimentere med eksotiske krydderier, så du skal ikke blive overrasket, hvis en dansker serverer rødkål for dig, som er smagt til med allehånde og kanel.
15 Kartofler smager da bedst med sukker på! Prøv de BRUNEDE KARTOFLER
Brunede kartofler er også klassisk tilbehør til julemiddagen. Det er kogte kartofler, som er karamelliseret i sukkerlage. Derfor bliver de brune. Brunede kartofler kan let gå galt, fordi sukkeret skal smeltes ved den helt rigtige temperatur. Ellers bliver det klumpet eller brændt. Færdiglavede brunede kartofler kan være en løsning for dem, der let bliver stressede i køkkenet den 24. december. Danskerne har spist brunede kartofler til jul siden 1800-tallet. Retten opstod som et billigere alternativ til de sukkerbrunede kastanjer. Helt billigt var det dog ikke. For sukker var en dyr importvare i Danmark lige indtil, vi begyndte vores egen produktion af sukkerroer i 1890’erne. (Det betyder også, at traditionen med at spise mange søde sager til jul ikke fandtes før 1900-tallet.) De fleste danskere serverer både brunede kartofler og almindelige hvide kartofler til julemiddagen. Velbekomme.
