Menu

Grammatik
DU2 modul 3 og 4

Start
tirsdag 15. oktober
Pris
kr. 0
Lektioner
6
Start 15.10.2024
Periode 15.10.2024 til 17.10.2024
Lektioner 6
Hold nr.: 9111-24
Underviser cand.mag. Rasmus Mortensen
 
Sted Valdemarsgade 16
Lokale 201.1
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00
Pris kr. 0
Tid tir 17.30 - 20.00
tor 17.30 - 20.00

Mere dansk grammatik
Har du brug for at få øvet dine grammatiske færdigheder? Så er dette kursus perfekt for dig! Vi bygger oven på basisgrammatikken og hjælper dig til at forstå og bruge grammatik bedre.
Vi arbejder fx med:


  • Sætninger: Lær, hvordan du konstruerer korrekte sætninger. Vi gennemgår forskellige sætningsstrukturer

  • Ordklasser: Få styr på de forskellige ordklasser, såsom substantiver, verber, adjektiver og pronomener. Vi ser på, hvordan de bruges i sætninger, og hvilke funktioner de har.

  • Ordenes bøjninger: Øv dig i at bøje ord korrekt. Vi arbejder med de vigtigste bøjningsmønstre.


Derudover dykker vi ned i specifikke grammatiske regler og undtagelser, der ofte volder problemer. Vores dygtige undervisere hjælper dig, så du bliver endnu bedre til grammatik.

Rasmus Mortensen

Rasmus anbefaler:
Hvad er dine yndlingssteder i København?
”Når jeg bevæger mig rundt i København, har jeg tit de historiske briller på. Jeg er vild med Københavns historie og specielt middelalderen har min interesse. Selvom historien er rig, har vi desværre ikke så mange bygninger tilbage fra denne tid. Et af de steder, man kan få et glimt af fortiden, er på Jarmers Plads, hvor der midt ude mellem vejbanerne står en ruin af et tårn. Jarmers Tårn er alt, hvad der er tilbage af bymuren fra 1520’erne, som dengang gik rundt om byen. Hvis man lukker øjnene, kan man måske forestille sig, hvor imponerende det har set ud.

Jeg holder også meget af gotiske kirker fra middelalderen, men da udvalget i København desværre ikke er så stort, vil jeg i stedet fremhæve en mere unik bygning: Grundtvigskirken, som ligger på Bispebjerg i København Nordvest. Den er bygget i det 20. århundrede og er stort set udelukkende af gule mursten. Hvis du ikke har besøgt den, vil jeg opfordre dig til at tage afsted. Den er fantastisk.

Hvis du mere har lyst til at gå ud og høre noget musik, er der masser af muligheder i København. Et af mine yndlingsalbums på dansk er Steppeulvenes ’Hip’ fra 1967. Sangeren Eik Skaløe døde desværre allerede året efter i en ganske ung alder, men guitaristen Stig Møller spiller stadigvæk, og den første mandag i hver måned kan du opleve ham på Drop Inn sammen med bassisten Peter Ingemann. De synger begge to. Der er også flere historiske værtshuse i byen, og på Kultorvet kan du besøge Hvide Lam fra 1807 og hver aften lytte til live jazzmusik.

Til sidst vil jeg anbefale museet Davids Samling, hvor du eksempelvis kan se værker af Vilhelm Hammershøi, og hvis samling af islamisk kunst er formidabel. Der er altid gratis adgang.

God fornøjelse!”

Vis mereVis mindre

Grammatik
DU2 modul 3 og 4

15. oktober - 17. oktober

Tilmeld