Menu

Forberedelse til Studieprøven - online

Start
tirsdag 13. august
Pris
kr. 5.985
Lektioner
60
Start 13.08.2024
Periode 13.08.2024 til 07.11.2024
Lektioner 60
Hold nr.: 06123-24
Underviser cand.mag. Jonas Hindsholm Bentzen
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid tir 18.55 - 21.00
tor 18.55 - 21.00
Pris kr. 5.985
Tid tir 18.55 - 21.00
tor 18.55 - 21.00
Udsolgt

Træn dansk, så du kan bestå Studieprøven
Skal du op til Studieprøven? Så er det en god idé at begynde at forberede dig allerede nu.
Kurset er på et højt niveau, så du skal være dygtig til dansk, fx skal du have taget Prøve i Dansk 3 eller kunne tale og skrive dansk på det niveau.

Vi forbereder Studieprøven
Undervisningen er tilrettelagt som forberedelse til Studieprøven. Det betyder, at vi arbejder med de genrer, der hører til prøven.
Vi træner dine færdigheder i læsning, skrivning og mundtlige præsentationer på et niveau, der svarer til akademisk dansk.
Vi læser tekster om videnskabelige emner, bl.a.:


  • grøn teknologi

  • nyhedsformidling

  • arbejdsmarked i forandring

  • aktivisme og demokrati


Du får øvelse i forskellige sproghandlinger:

  • at argumentere

  • at perspektivere

  • at ræsonnere

  • at eksemplificere


Du lærer også at holde en præsentation på fem minutter om et emne, du kender i forvejen. Du får øvelse i at tilrettelægge præsentationen, så du kan bruge den ved en efterfølgende samtale, hvor du skal udtrykke dine egne synspunkter og holdninger om lidt mere komplekse emner.
Vi hjælper dit med at udvikle dit dansk, så det bliver korrekt, nuanceret og komplekst, både mundtligt og skriftligt.

Undervisningsmateriale
Undervisningsmaterialet består af en blanding af aktuelle avisartikler, tidligere prøver og mundtlige oplæg.
Materialet er inkluderet i kursusprisen. Du får automatisk adgang til vores online læringsmiljø Moodle.

Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen er online blended learning, hvor vi sammen arbejder med mundtlig dansk og sprogrigtighed.
Du skal arbejde meget hjemme med lytteforståelse, læsning og skriftlige øvelser. Du skal også forberede mundtlige præsentationer.
Undervisningen foregår kun på dansk.

Praktiske oplysninger
Kurset er på niveau C1 på Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog.
Der er to online sessions om ugen.
Forberedelsestid: cirka 8 timer om ugen.
Det er nødvendigt, at du har adgang til en computer med god internetforbindelse og webkamera. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at bruge digitale værktøjer og tilegne dig viden gennem onlineundervisning.

Prøvegebyret er inkluderet i kursusprisen.

Jonas Hindsholm Bentzen

Jonas anbefaler:
Din yndlingsforfatter og din yndlingsbog
"Henrik Pontoppidan skriver flottest og tænker dybest. Ellers vil jeg slå et slag for en glemt klassiker, Hans Egede Schacks “Phantasterne” fra 1857. Den er en vældig charmerende roman om ikke at lade sig kue af fakta."

Dit yndlingssted i København
"Mere eskapisme! Et brunt plyssæde i Husets Biograf (i Magstræde) var stedet, hvorfra jeg som ung fik åbnet mine øjne for film af folk som Jim Jarmusch og Aki Kaurismäki. Undergrundsagtig og kosmopolitisk: sådan skal København være. I dag lever biografen og Huset videre i Rådhusstræde - i bedste velgående, så vidt jeg ved."
Vis mereVis mindre

Forberedelse til Studieprøven - online

13. august - 7. november

Udsolgt