Menu

Anders Peter Gaardbo

Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et sted, noget litteratur eller en kunstner. Her kan du se, hvad Anders anbefaler.

Har du et yndlingssted i København?
"Et af mine absolutte yndlingssteder i København er Amager Fælled. Det er en nem og hurtig måde at komme væk fra byens larm og støj på, og der er masser af steder at gå på opdagelse, så snart man bevæger sig lidt væk fra de store stier. Faktisk kan man nærmest altid finde et spot for sig selv, hvad der har været uundværligt for sådan en som mig, selv om jeg også elsker at være omgivet af by og liv og kultur."

Kan du anbefale noget dansk litteratur?
"Hvis jeg skulle anbefale en dansk bog, kunne det være Jacob Paludans "Jørgen Stein", der gjorde et stort indtryk på mig, da jeg læste den som ung."

Hvad med musik? Kan du anbefale noget der?
"En musikanbefaling kunne være guitaristen Jakob Bro, der tit spiller i og omkring København."