Menu

Klaus Bruun

Vi har spurgt vores undervisere, om de kan anbefale et sted, et stykke dansk musik eller en dansk kunstner. Her kan du se, hvad Klaus anbefaler.

Har du et yndlingssted uden for København?
“Hvis du hopper på et tog, kan du hurtigt komme til Jylland. Her vil jeg anbefale Silkeborg og søerne udenfor byen. Ikke just København eller omegn, men ikke desto mindre hele turen værd.
Almindsø er en af de reneste søer i Danmark med fantastiske badefaciliteter. Sommeren er en oplagt mulighed for at tage på roadtrip til søerne og få en dukkert.
Specielt Vesterbad, hvor du først skal gå igennem bøgeskoven, inden du når frem til søen, er en helt fantastisk perle.
Det bør du opleve sammen med en, du holder af.”

Hvem er din yndlingsmusiker?
“En dansk musiker… hmm. Kan vi ikke lege, at Nick Cave kommer fra Danmark?
Men ellers vil jeg anbefale Mew. Ikke mindst numrene ‘Comforting Sounds’ og ‘Special’.
Det er en unik stemning i de numre, synes jeg. De minder mig også af en eller anden grund om sommer – måske på grund af musikvideoen til ‘Special’. Se den – måske du er enig.”