Medarbejdere i Østifterne, som har deltaget i grønlandskundervisning. Laura Thatt til venstre og Cecilia Linn Hansen til højre.
Men hvad er Østifterne egentlig? Oprindeligt startede Østifterne som et forsikringsselskab. Men ved årtusindskiftet solgte man selskabet og stiftede en social forening med aktier i Nykredit. Fokus er på skadesforebyggelse og forebyggende sociale indsatser. Og ganske vist uddeler foreningen hvert år 100 millioner kroner til forebyggende og sociale indsatser. Men Østifterne kommer ikke kun med penge. De kommer også med viden, erfaring og et dybt engagement, når de etablerer lokale bæredygtige indsatser, som skal leve videre – også mange år efter, projektet slutter.
Projektet i Grønland startede med, at Østifterne modtog en ansøgning skrevet af en gruppe børn i byen Sisimiut. Børnene ønskede sig et sted, hvor de kunne være i tryghed i perioder, hvor deres eget hjem ikke var trygt for dem.
Tillid og respekt er nøgleord for at skabe forandring
Projektchef Laura Thatt fortæller: ”Vi valgte børnenes ansøgning, fordi vi kunne se en mulighed for virkelig at hjælpe dem og skabe en varig forandring – både i børnenes liv og i Qeqqata Kommunia, som er den kommune, Sisimiut ligger i. Østifterne kommer nemlig ikke bare ind og udvikler nye smarte løsninger på lokale problemer. Vi understøtter processer, der er med til at skabe positive forandringer. Og det kan man kun, hvis man kan skabe tillid. Så jeg vidste med det samme, at jeg ville lære noget grønlandsk for at vise respekt for projektets grønlandske partnere, som er: Qeqqata Kommunia, Det almennyttige boligselskab INI og selvfølgelig børnene selv.”
Det var ikke Lauras mål at blive flydende i grønlandsk. Hun ville gerne kunne begå sig sprogligt og kulturelt og på et høflighedsniveau. Hendes mål var, at alle følte sig respekteret på lige fod.
Skræddersyet undervisning tilpasset behovet og mulighederne
Undervisningen blev tilrettelagt på Studieskolen som skræddersyet undervisning for en lille gruppe på to medarbejdere. En enkelt kollega, som arbejder på projektet i Grønland, får onlineundervisning med Studieskolen. I undervisningen har Laura og hendes kolleger lært at udtale og bruge mange ord og høflighedsfraser i den rette kontekst. De har også lært meget om kultur.
Hvordan går man ind i et rum? Hvordan er man respektfuld?
”Vores lærer Marie har lært os, hvordan vi viser respekt og ydmyghed. I Grønland skal du ikke snakke superhøjt eller komme ind med en stor dagsorden på den klassiske danske facon. Hvis Marie ikke havde lært os det, havde vi ikke været bevidste om vores egen adfærd på samme måde, som vi er nu. For Østifterne er det altafgørende, at vores partnere har tillid til os. Både børnene, kommunen og boligselskabet har fortalt os, at det er dejligt, at vi kommer og taler lidt grønlandsk med dem. Og de synes det er sjovt, når jeg kommer og spørger dem om hjælp fx til at udtale eller forstå bestemte grønlandske ord,” fortæller Laura.
Et projekt med fremtid
Østifterne skaber sammen med Qeqqata Kommunia, boligselskabet INI og byens børn et fysisk værested, hvor børnene altid kan finde en voksen, de kan stole på, mad og et sted at sove, hvis de ikke kan være derhjemme. Projektet løber over syv år, og målet er at skabe basal, varig trivsel for grønlandske børn og unge og dermed skabe et bedre fundament for, at de kan modtage læring. Når projektet slutter, overtager de grønlandske partnere værestedet.