Menu

Kampen for det gode arbejdsliv-tur til Arbejdermuseet/Trip to the Workers Museum

Dato
22.01.2025
Pris
kr. 0
Start 22.01.2025
Lektioner 2
Arrangement nr. 09001-25
 
Sted
Pris kr. 0

Scroll down for English description

Kampen for det gode arbejdsliv - tur til Arbejdermuseet
Kom med på Arbejdermuseet, hvor vi skal på opdagelse i det gode arbejdsliv.
Arbejdermuseet fortæller historien om arbejderklassen og dens liv i Danmark gennem tiden. Museet ligger centralt i København i en bygning fra 1879, der oprindelig blev bygget som forsamlingshus for arbejderbevægelsen.
På Arbejdermuseet kan man se udstillinger, der viser dagliglivet, arbejdsforholdene og kampen for arbejderrettigheder i Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Besøgende kan blandt andet se rekonstruerede arbejderhjem, deltage i interaktive udstillinger og få et indblik i både de politiske og sociale aspekter af arbejderbevægelsens historie.
Sammen med Arbejdermuseets kyndige personale skal vi udforske det danske arbejdsmarked og idéer om det gode arbejdsliv. Rundvisningen inddrager dig og dine perspektiver, og du kan derfor forvente masser af interaktion og debat.

OBS: Bemærk venligst, at denne begivenhed er for vores danskkursister. Rundvisningen foregår på dansk. Derfor henvender turen sig primært til danskkursister på DU3 modul 4 og 5 og kursister på DU2 modul 5-6.

Arrangementet er gratis, men der er kun 15 pladser. Vær derfor sikker på, at du kan komme, når du melder dig til arrangementet.

Det foregår:
Onsdag den 22. januar 2025 kl. 12.45-15.00
Arbejdermuseet
Rømersgade 22
1362 København

Mødested: Vi mødes kl. 12.30 foran indgangen til Arbejdermuseet





The fight for a good working life - Trip to the Workers Museum

Join us at Arbejdermuseet, the Workers Museum, where we will explore what makes a good working life.
The Workers Museum tells the story of the working class and its life in Denmark over the years. The museum is centrally located in Copenhagen in a building from 1879, originally constructed as an assembly hall for the labour movement.

At the Workers Museum, you can experience exhibitions that showcase everyday life and working conditions as well as the struggle for workers' rights in Denmark from the late 1800s to the present day. Visitors can see reconstructed workers' homes, participate in interactive exhibitions and gain insight into both the political and social aspects of the labour movement's history.

Together with the museum's knowledgeable staff, we will explore the Danish labour market and ideas about what makes a good working life. The tour is interactive, involving your perspectives and inviting plenty of discussion and debate.

Please note: This event is for our Danish language students. The tour will be conducted in Danish, so it is primarily intended for students in DU3 modules 4 and 5 and DU2 modules 5-6.

The event is free, but there are only 15 spots available. Please make sure you can attend if you sign up.

It takes place:
Wednesday 22 January 2025 from 12:45 to15:00
The Workers Museum
Rømersgade 22
1362 Copenhagen
Meeting Point: We will meet at 12:30 in front of the Workers Museum entrance.

Snezana Mosegaard

Snezana anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
”København har alt, hvad der drager mit sind: kultur, natur og historie, og jeg har mange favoritsteder. Om vinteren elsker jeg at se teaterforestillinger i Skuespilhuset ved Kvæsthusbroen, at besøge Glyptoteket og Statens Museum for Kunst eller bare gå rundt igennem de smalle brolagte gader i centrum eller på Christianshavn.
Om sommeren er det naturen og udendørsliv, der trækker. Jeg bor på Amager, så mine gå- og cykelture går oftest til Amager Strand eller Amager Fælled, som er to unikke steder med masser af vand, skov og fugle, hvor jeg bare kommer for at trække vejret helt ned i maven.
Christianshavns Vold ligger også højt på min liste på alle tidspunkter af året. Det er jo et grønt område, som er over 350 år gammelt. Du kan spadsere rundt omkring kanalen og nyde synet af vandet, svaner, fiskehejrer og blåmejser, samtidig med at du, på den anden side, kan betragte det urbane København med SAS-hotellet, et par moderne ”intelligente” bygninger og bybusser, som suser forbi. Jeg er vældig glad for kontrasten mellem nyt og gammelt, som findes mange steder i København. Det synes jeg giver byen en speciel charme.
Men hvis jeg alligevel skal vælge ét sted, så er min absolutte favorit Vor Frelsers Kirkes ikoniske tårn, hvor man efter 400 trapper bliver mødt af en uforglemmelig og imponerende udsigt over byens tage og København i al sin skønhed.
Hvis du er glad for højder og byens tage, som jeg er, så er der også to andre steder, som jeg varmt vil anbefale: Cafeen på Illum Rooftop på Strøget og Glyptotekets tagterrasse.”

Hvad er din yndlingsmusik?
”Jeg elsker at lytte til alt slags musik: klassisk, pop, rock og jazz, men jeg er også kæmpe fan af gamle sange og musik fra de gamle film. Her er nogle af dem. Tjek dem ud. Måske er de også noget for dig.”

 

Vis mereVis mindre

Kampen for det gode arbejdsliv-tur til Arbejdermuseet/Trip to the Workers Museum

Tilmeld