Menu

Påskeklip og æggepust/Creative Easter fun

Dato
09.04.2025
Pris
kr. 0
Start 09.04.2025
Lektioner 2
Arrangement nr. 09011-25
 
Sted
Pris kr. 0

Scroll down for English description

Kreativ påskehygge med påskeklip og æggepust

Danskerne har mange kreative traditioner til påske. Op til påske klipper vi fine gækkebreve og skriver vores navn som prikker - hvis modtageren ikke kan gætte, hvem gættebrevet er fra, så skylder man et påskeæg! I god tid planter vi karse, der kan pynte på bordet ved den traditionelle påskefrokost.
En populær påsketradition er også at puste æg, hvor man forsigtigt laver små huller i hver ende af et æg og puster indholdet ud. De tomme æggeskaller males og bruges til pynt, fx i et ophæng.
Påskeklip er en hyggelig og kreativ aktivitet, hvor man klipper forskellige figurer og symboler ud som fx påskeliljer, harer og kyllinger.

Vær med til påskeklip, gækkebreve og æggepust
Kom og vær med til påskehygge! Vi skal både klippe gækkebreve, puste æg og lave kreativt påskeklip.
Studieskolen sørger for materialer, men har du selv nogle flotte tuscher eller papir, er du også velkommen til at tage det med. Sammen inspirerer vi hinanden til kreative udfoldelser over en kop kaffe og lidt snacks.

Vi taler en blanding af dansk og engelsk, så alle kan følge med. Og hvem ved, måske kan du også udvide dit netværk?

Det er gratis, men du skal tilmelde dig på forhånd, så vi ved, hvor mange materialer vi skal købe.

Det foregår:
Onsdag den 9. april 2025 kl. 13.00-15.00
Studieskolen, Valdemarsgade 16
Nogle dage før arrangementet sender vi dig en SMS med det præcise lokale.


Bemærk venligst, at denne begivenhed er for vores danskkursister.




Creative Easter fun with crafting and egg blowing

Danes have many creative traditions for Easter. In the lead-up to Easter, we make beautiful 'gækkebreve' (decorative paper-cut letters) and write our names in dots - if your recipient can't guess who sent the 'gækkebrev', they owe you an Easter egg! We also plant cress early on, which adds a fresh, green touch to the table during the traditional Easter lunch.

Another popular tradition is egg blowing, where we carefully make small holes in each end of an egg and blow out the contents. The empty shells are then painted and used as decorations, like hanging ornaments. Easter crafting (påskeklip) is a cosy, creative activity where we cut out different shapes and symbols, such as daffodils, bunnies and chicks.

Join us for Easter crafting, 'gækkebreve' and egg blowing
Come and enjoy some Easter fun! We will be making 'gækkebreve', blowing eggs and crafting creative Easter decorations together. Studieskolen will provide materials, but if you have your own favourite markers or paper, feel free to bring them along. Together, we will inspire each other to create unique designs over coffee and snacks.

The session will be in a mix of Danish and English, so everyone can participate. And who knows, you might even expand your network while you are here!

The event is free, but please register in advance so we know how many materials to purchase.

It takes place:
Wednesday 9 April 2025 from 13:00 to 15:00
Studieskolen, Valdemarsgade 16
We will send you a text message a few days before the event with the exact room number.


Please note that this event is for our Danish language students.

Tanja Ettin

 

Laura Lyng

Laura anbefaler:
Har du et yndlingssted i København?
"Jeg bor i Nordvest, og jeg elsker alle de muligheder, bydelen rummer!
Der er billige genbrugsbutikker (med gode fund, hvis man er tålmodig), lækre og spændende råvarer i bazarerne, comedy og live musik på Lygten Station og grønne åndehuller - eksempelvis området ved Utterslev Mose, hvor jeg ofte går tur og hilser på de mange gæs og svaner."

Har du gode ideer til andre aktiviteter i København?
"Jeg kan rigtig godt lide at tage på kunstmuseer, men jeg er også vild med kunsten i bybilledet: på gavle, døre og større offentlige pladser. To af de kunstnere, jeg holder særligt af, er HuskMitNavn og Storm P., som begge med et legende og næsten barnligt udtryk kommenterer på samfundet og sætter dagligdagen i perspektiv. Jeg ved, at der i hvert fald findes et par af deres værker på gavle rundt omkring i byen - måske endda endnu flere!"
Vis mereVis mindre

Påskeklip og æggepust/Creative Easter fun

Tilmeld