Menu

Kaffe, litteratur og musik som en del af Colombias identitet - det spanske sprogs dag

Dato
26.04.2025
Pris
kr. 150
Start 26.04.2025
Lektioner 1
Arrangement nr. 3373-25
 
Sted Borgergade 14, 1. Sal
Pris kr. 150

Kaffe, litteratur og musik som globale ikoner
Hvad har en kop aromatisk kaffe, en roman, der fører os til magiske verdener, og en melodi, der får os til at danse, til fælles? De er mere end blot produkter: kaffe, litteratur og musik er alle autentiske udtryk for den colombianske kultur. Disse udtryk har ikke kun formet den colombianske identitet, men har også erobret smagsløg, sind og hjerter verden over.

I dette oplæg udforsker Ana Acosta, der selv er colombianer, disse tre kulturelle symboler fra Colombia. Hvordan har de krydset grænser og gjort landet til et globalt forbillede inden for smag, kreativitet og varme? Efter oplægget får du mulighed for at stille spørgsmål om Colombia med udgangspunkt i de præsenterede områder.

Dette er en del af vores foredragsrække i forbindelse med fejringen af det spanske sprogs dag på Studieskolen fredag den 25. og lørdag den 26. april 2025.
Alle - i og uden for Studieskolen - er velkomne.
Ana Acosta holder foredraget på letforståeligt spansk.

Det foregår:
Lørdag den 26. april kl.10.00-11.15
Borgergade 12, lokale 127


Vi serverer en kop kaffe og en croissant, som er inkluderet i prisen.

Ana Acosta

Ana Lucina Acosta Gallego er født i Medellín i Colombias Andesbjerge, hvor hun uddannede sig til socialrådgiver og arbejdede for en NGO. Ved siden af sin profession arbejdede hun som vikar i undervisning af spansk som modersmål og fremmedsprog. Det var netop spansk, som gjorde, at hun mødte en dansk mand, som hun senere blev gift med og flyttede til Danmark med i 1994. I Danmark besluttede hun at blive spansklærer og tog flere kurser på blandt andet universiteterne i Salamanca og Granada, Instituto Tandem og Instituto Cervantes i metodologi og didaktik i spansk som fremmedsprog. Hun har undervist i spansk mange forskellige steder, siden 2004 her på Studieskolen.

Ana anbefaler:
Spansk i København:

  • Den colombianske folkloredansegruppe Colombia Viva er en kulturel sammenslutning af frivillige af forskellige nationaliteter, der ønsker at åbne et colombiansk kulturvindue i Danmark. 
  • Caporales DK er en boliviansk folkloristisk dansegruppe i Danmark. Den består af frivillige af forskellige nationaliteter, der gerne vil fremme kendskabet til den bolivianske kultur. 
  • Peña Flamenca "De Copenhague El Duende" Nørrebrogade 52,  2200 Copenhague, Dinamarca 21407933  Sara Nyegaard, kontakt@elduende.dk

Spansk på nettet: AulaDiez tilbyder forskellige typer øvelser. http://www.auladiez.com/ejercicios/
Spansk på Youtube: På denne kanal tilbyder en spansklærer videoer til at lære og øve spansk. http://www.youtube.com/user/papitus
Mad: Latinamerikansk mad kan sagtens laves i Danmark, der er flere udenlandske butikker, hvor man kan købe ”Harina Pan” for at lave de traditionelle majstortillas, rodfrugter som cassava/maniok, grøntsager som madbananer/plantain og fisk som tilapia.

Vis mereVis mindre

Kaffe, litteratur og musik som en del af Colombias identitet - det spanske sprogs dag

Tilmeld