”Allerede fra første dag var vi i gang. Det var så velorganiseret. Vi landede midt på dagen og kørte direkte ind til den restaurant, hvor vi havde bestilt frokost hjemmefra. Og straks efter maden, tog vores underviser Célia Gelardi og hendes kollega Sandra Dæncker (leder af franskafdelingen) os med ud for at se Lyon. Her startede vi med den gamle, romerske bydel, som ligger øverst oppe i centrum af Lyon. Vi gik gennem de bittesmå tæt bebyggede smøger og bevægede os ned mod de mere moderne bydele. I løbet af de næste dage lærte vi også om historien, religionskrigene og den moderne udvikling,” fortæller Ulla Knudsen. Hun har en stor kærlighed til det franske sprog. Begge hendes forældre var fransklærere. Som 20-årig boede hun et år i Frankrig, mens hun studerede bratsch – det instrument, hun har spillet gennem hele sin karriere bl.a. mange år i DR Symfoni orkestret.
Siden 2019 har Ulla Knudsen været pensionist – og en flittig franskkursist på Studieskolen. Hun vedligeholder og udvikler det franske, fordi hun har et ønske om at kunne tale mere med de lokale, når hun rejser i Frankrig.
”Den tur skulle jeg da med på!”
”Jeg kan godt lide, at man kommer i kontakt med lokalbefolkningen, når man kan noget fransk. Man kan bruge sproget, når man sidder på en restaurant eller går ind i en butik fx”, fortæller Ulla. Det føltes fuldstændig naturligt for Ulla at tilmelde sig Studieskolens tur til Lyon. ”Den tur skulle jeg da med på!””Vi var to fra vores hold. Resten kendte jeg ikke på forhånd. Men vi kom godt ud af det med hinanden, og selvom der kun var planlagt fællesspisning til nogle måltider, besluttede vi spontant at spise sammen de andre dage også. Ja, det endte vi faktisk med at gøre hver aften. Célia og Sandra bestilte bord til os allesammen. Det var virkelig hyggeligt! Og for at øve os talte vi fransk med hinanden under middagen, lige til vi blev trætte og slog over i dansk!”
Guidede ture på fransk
Der var arrangeret to guidede ture i Lyon med lokale fransktalende guider, som var blevet instrueret i at tale i et rimeligt tempo, så alle kunne følge med: ”Den ene guidede tur foregik i den gamle bydel – Vieux Lyon. Den anden tur foregik i bohemeområdet Croix-Rousse og handlede om silkeindustrien. Vores guide delte ud af sin enorme viden om silkeindustriens betydning for Lyon, og vi sluttede af med et besøg i L'Atelier de Soierie, som stadig fremstiller de smukke traditionsrige silketryk,” fortæller Ulla.
Markedsbesøg som fransklektion
Deltagerne var også en formiddag på marked, hvor de skulle tale med de handlende om deres produkter. Der er stor forskel på en melon, som skal spises i aften og en melon, som skal spises om to dage – og det er lige sådan noget, som de franske handlende gerne taler om. Der var mulighed for smagsprøver på de typiske franske, tørre pølser, på honning og meget mere. Hver gang gav det anledning til at lære nye spændende ord og udtryk på fransk.
Juice og madeleinekager hos en gammel fransk dame
Deltagerne blev opfordret til at opsøge kontakt med de lokale for at få talt mest muligt fransk. Bagefter skulle de fortælle gruppen om deres oplevelser. En helt særlig oplevelse havde Anna Margrethe Jakobsen, som også var med på turen til Lyon: ”En af dagene gik jeg lidt for mig selv for at få størst mulig chance for at tale med de lokale. Jeg fandt en lille plads med nogle meget smukke magnoliatræer. ’Nu vil jeg slappe lidt af under magnoliatræerne,’ tænkte jeg. Og så spottede jeg en lille, gammel dame med en støvet jakke. Hun så utroligt rar og fredelig ud, så jeg begyndte bare at tale med hende om vejret, og så faldt vi i snak. Hun var 93 år gammel. Og hun syntes, det var så hyggeligt, at hun fortalte mig om sit liv, om sin mand og sine børn. Og tænk, så inviterede hun mig på juice og madeleinekager hjemme sin lejlighed. Jeg fortalte hende, at jeg er fysioterapeut og spurgte hende, om hun dyrkede motion. Hun grinede og svarede nej. Men hun fik jævnligt massage, forklarede hun. Vi sludrede en stund mere, og så kindkyssede vi til farvel. Jeg var helt høj af den oplevelse. Og kunne næsten ikke falde i søvn den aften,” fortæller Anna Margrethe.
Ligesom Ulla har Anna Margrethe også et helt særligt forhold til det franske sprog. Hun valgte at lære fransk i gymnasiet, fordi hun synes, at det er et smukt sprog. Tilbage i 1984 arbejdede hendes mand på DTU – Danmarks Tekniske Universitet. Her blev han venner med en fransk kollega, som manglede et sted at bo. Anna Margrethe og hendes mand havde et ekstra værelse i deres lejlighed. Så det endte med, at de lejede værelset ud til den franske kollega og hans kone. På den måde kom begge par til at bo sammen i et halvt år. Det var længe nok til at forme et nært venskab, som har varet hele livet – om end med pauser, mens børnene var små.
”Da vi besøgte vores venner i Frankrig for et par år siden, havde jeg besluttet at tale mere fransk med dem. Og så kunne jeg mærke, at jeg havde brug for en genopfriskning. Derfor startede jeg til fransk. Så da Célia spurgte, om jeg ville med til Lyon, var jeg ikke længe om at tage den beslutning!”
”Det var første gang, jeg var i Lyon. Célia havde bygget programmet op helt eminent. Lyon er en fantastisk by, og jeg nød ikke at skulle tage mig af at finde ud af, hvordan byen fungerede. Jeg synes, at jeg havde en fuldstændig fantastisk oplevelse. Jeg fik talt en masse fransk, og det var en rigtig ’saltvandsindsprøjtning’,” afslutter Anna Margrethe.
