”Man bringer noget med sig, når man lærer ’at gå ud af sit eget og ind i noget andet’”, forklarer Lisbeth Verstraete-Hansen. Hun mener, at kandidater med en sproglig uddannelse tilfører samfundet noget, som ingen andre fag kan. Det handler ikke blot om grammatik og sprog, men om det helt unikke ”etnografiske perspektiv”, som sproglige kandidater udvikler.
”Når man lærer et nyt sprog, får man adgang til de ord og begreber, de forskellige samfund og kulturer forstår sig selv og deres historie med. Man forstår også bedre, hvorfor sprog brugt på en bestemt måde i en bestemt situation kan fremme kommunikationen, mens andre valg ville have bremset den,” uddyber Lisbeth.
Sprogfagene bliver færre på universiteterne, og der uddannes markant færre sproglige kandidater end tidligere i Danmark. Derfor mener Lisbeth, at det er særligt vigtigt at sikre mulighederne for at formidle og udbrede sproglig viden og interkulturelle kompetencer andre steder - fx gennem folkeoplysningen. Folkeoplysningens opgave er netop at fremme demokratisk samtale og forståelse for verden omkring os.
Studieskolens opgave er vigtigere end nogensinde – af flere grunde
”I takt med at sprogudbuddet bliver mindre alle andre steder i uddannelsessystemet, så bliver Studieskolens opgave så vigtig som nogensinde. Men når det er sagt – det med folkeoplysningen - skal man ikke glemme, at sprog også – ikke mindst på arbejdsmarkedet – er en benhård valuta i kampen om jobs, indflydelse, magt og status”, understreger Lisbeth.
Sprogkyndige kan noget, som kunstig intelligens ikke kan
Lisbeth ser en udfordring i, at redskaber som ChatGPT eller Samsungs nyeste AI-telefon fremmer et syn på sprog som en ren teknikalitet. ”Man kan komme meget langt med de store sprogmodeller, og jo mere standardiseret en arbejdsopgave er, jo længere kan man komme”, siger Lisbeth.
”De store sprogmodeller er trænet til at genkende mønstre i ufatteligt store tekstmængder og kan derfor sætte ord sammen, så man oplever at have en meningsfuld samtale med en chatbot. Men chatbot’en har ingen viden om verden. Ingen menneskelige erfaringer. Der er kun tekst og statistik. Det kan give meget problematiske outputs og oversættelser,” forklarer hun.
Den interkulturelle dialog er blevet vigtigere end før
”Tidligere handlede sprogundervisningen om at lære målsproget så godt, at man kunne lyde som en modersmålstalende. Det var det allerfineste – men jo også fuldstændigt uopnåelige. Nu ser man anderledes på det. Den interkulturelle dialog og evnen til at ”mediere”, dvs. formidle og bygge broer, er kommet i fokus”, fortæller Lisbeth.
Det skal Studieskolen naturligvis blive ved med at fremme gennem fortsat udvikling af tidssvarende og motiverende undervisningsformer. Og det er endnu en vigtig opgave, som Lisbeth Verstraete-Hansen ser frem til at bidrage til som bestyrelsesformand.
Du kan læse mere om Lisbeth Verstrate-Hansen her. Og hvis du er nysgerrig på hendes argumenter for at uddanne flere sproglige kandidater, kan du læse hendes debatindlæg i Altinget fra 2023 her.