A1.1 og A1.2 Fransk for begyndere - online flex (trin 1+2 ud af 4)
Start | 03.02.2025 |
Periode | 03.02.2025 til 16.06.2025 |
Lektioner | 51 |
Hold nr.: | 3202-25 |
Underviser |
maîtrise didactique des langues et du français langue étrangère
Canan Kurban |
|
|
Sted | online |
Lokale | Zoom |
Tid |
man 18.30 - 20.10 |
Pris | kr. 3.825 |
Nedsat pris | kr. 3.570 |
Tid |
man 18.30 - 20.10 |
Tag Studieskolens begynderkursus i fransk på fransk - hjemmefra
Det her kursus er for dig, der ikke kan et ord fransk, og som gerne vil lære det fra din egen adresse, uanset hvor i verden du bor. Og med 200 millioner mennesker verden over, der taler fransk dagligt, er der jo mange gode grunde til at lære at tale verdens 5. mest talte sprog.
Selve kursusmaterialet er gennemtestet i mange år på vores populære kurser i København. Men hvorfor begrænse undervisningen til københavnere? Derfor har vi rykket kurset online. Hvis du ikke er vant til onlineundervisning, bliver du sikkert overrasket over, hvor mange fordele det giver dig. Du har ingen transport, onlineklasserne er meget mindre end vores almindelige hold, og du kan faktisk nå at spise aftensmad med familien efter dine fransktimer. Det er da dejligt.
Tal masser af fransk
På Studieskolens kurser er det primære fokus altid på at tale sproget så meget som muligt. Vi sniger selvfølgelig grammatik ind i passende mængder, men du vil aldrig mærke, at det tager overhånd.
Fordi der er tale om et begynderkursus, får du de mest gængse gloser, så du også kan træne det franske, når du tager til Frankrig eller et af de andre fransktalende lande.
Du lærer, hvordan du
- hilser på andre, alt efter om du er dus eller Des med ham eller hende, du taler med
- præsenterer dig selv og din ven, veninde eller kæreste. Herunder hvor gamle I er, hvad I laver, og hvor I kommer fra
- bestiller croissanter eller baguette hos bageren
- fortæller, hvad du godt kan lide - fx at gå på stranden, læse eller dyrke sport
Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet. Vi anbefaler, at du deltager fra en computer og ikke en tablet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 3 lektioner a 45 minutter.
Vi mødes på i det virtuelle klasseværelse én gang om ugen i to undervisningstimer. Her gennemgår underviseren ordforråd, udtale og basal grammatik, og du får masser af mulighed for at øve dig i at tale fransk med både underviseren og dine medkursister.
Den sidste undervisningstime er fleksibel, og du kan lægge den, helt når du vil, før næste kursusgang. Her arbejder du selv med en række materialer, som underviseren giver dig, så du er klædt på, til du møder de andre i 'klassen'. Det giver plads til masser af mundtlighed, når vi mødes, og du har ro til at arbejde alene med sproget derhjemme bl.a. med selvrettende øvelser.
De to undervisningstimer i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.
Du kan finde link til Zoom på Moodle.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Lærebøger
Inspire 1: Livre de l'élève (ISBN 9782015135755)
Inspire 1: Cahier d'activités (ISBN 9782015135762)
Der findes også en digital udgave af bogen.
Vi bruger bøgerne på fire trin: A1.1-A1.4.
Begge bøger er fra forlaget Hachette og giver et godt indblik i Frankrig, fransk kultur og fransktalende lande.
Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers Parcours digital (A1), samt lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger.
På A1-niveaet får du også adgang til Grammaludique A1, som er en skattekiste af supplerende selvrettende øvelser, som vores undervisere har sat sammen til dig. Der er en række forskellige emner, som du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.
Underviseren uddeler 'Den lille nøgle til fransk grammatik', som er inkluderet i prisen.
Praktisk
Du skal sætte tid af hver uge til at lave hjemmearbejde 1,5 time + 45 minutter til den fleksible lektion.
Description in English
French for beginners online
If you don't speak any French at all and would like to, then this is the course for you. By the end of the course, you will be able to have small conversations in French about yourself, your work and your family. You will also learn numbers, months and greetings in French. And you will learn to spell out words. You will practise a lot of useful words and phrases, so you can shop at the market, order some food and beer at a bar and ask your way around the next time you're in a French-speaking country.
We focus on speaking as much French as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish.
Please note that this is an online course.
10-14 deltagere.