Menu

A2.3 Fransk for let øvede (trin 3 af 6)

Start
torsdag 6. februar
Pris
kr. 1.760
Nedsat pris
kr. 1.630
Lektioner
22
Start 06.02.2025
Periode 06.02.2025 til 03.04.2025
Lektioner 22
Hold nr.: 3225-25
Underviser maîtrise ès information-communication Célia Piron Gelardi
 
Sted Borgergade 12, 1. Sal
Lokale 107
Tid tor 13.15 - 15.25
Pris kr. 1.760
Nedsat pris kr. 1.630
Tid tor 13.15 - 15.25

300 millioner mennesker taler fransk
Det er en god idé at blive bedre til fransk, der er nemlig 300 millioner, som taler fransk i verden, heraf er der over 220 millioner, som har fransk som modersmål. Hvis du har gået til fransk på Studieskolen tidligere og har afsluttet begyndersystemet Amical A1 eller har haft cirka 100 timers franskundervisning for nylig, så er du klar til at være med på dette hold.

Du kan nu føre små, konkrete samtaler. Så derfor træner vi nogle mere avancerede samtaler og andre gloser, end du er vant til fra begynderkurserne. Vi tager os god tid til at tale om nye ord og vendinger. Du bliver mere præcis i dit sprog, og du får et dybere kendskab til franske traditioner og vaner. Fx er det helt almindeligt at omtale nytårsaften i fx Frankrig, Belgien og Schweiz som le réveillon de la Saint-Sylvestre, og så ønsker man selvfølgelig venner og familie bonne année !.

Du lærer også


  • at bruge biord som 'aldrig, nogle gange, ofte og altid'

  • flere høflighedsudtryk som je vous en prie

  • at udtrykke dine holdninger mere nuanceret

  • at tale om forskelle mellem Danmark og Frankrig

  • flere overtrækninger i udtalen

  • at fortælle om begivenheder, der har fundet sted

  • at tale om forbrugsvaner og livsstil

  • at bruge intonationen til at understrege dine pointer



Overdrivelse fremmer forståelsen
Når du taler fransk, skal du som dansker nogle gange overvinde dig selv. På fransk er rytmen og udtalen af de enkelte sproglyde essentiel. Du skal overdrive lyden r og rulle på den, hvis du skal lyde som en franskmand. Du skal stemme nogle af s- lydene, og når du gør det rigtigt, så bliver franskmændene så glade, for så kan de forstå, hvad du siger.
Der er mange ord på fransk, som ligner hinanden, og som kun kan adskilles ved tydelig udtale. Fx dessert og désert - det første ord er 'dessert' og det andet er 'ørken'. Hvis du overdriver udtalen, så bliver du oftere forstået i Frankrig. Så det arbejder vi meget med.

Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset



Lærebøger
Inspire 2: Livre de l'élève (ISBN 9782015135793)
Inspire 2: Cahier d'activités (ISBN 9782015135809)

Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers Parcours digital (A2), samt lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger. Vi beder dig anskaffe bøgerne inden kursusstart.

På A2-niveaet får du også adgang til Grammaludique, som er en skattekiste af supplerende selvrettende øvelser, som vores undervisere har sat sammen til dig. Der er 24 forskellige emner, hvor du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.

Praktisk
Forberedelsestid: ca. 2 timer - gerne fordelt ud over ugen.
Er du i tvivl om dit niveau, så tag den grundige, gratis test på studieskolen.dk/sprogtest.
10-16 deltagere.

Célia Piron Gelardi

Célia er indfødt franskmand. Hun er opvokset i Alperne og har studeret både i Spanien og i Frankrig. Célia er, hvad der svarer til cand.mag. i kommunikation. 
Desuden er hun uddannet som lærer i fransk som fremmedsprog på Grenoble universitet. Célia elsker at undervise voksne og er rigtig interesseret i at bruge nye indlæringsmetoder som cooperative learning, hvor man bl.a. lærer sprog ved at spille m.m.

"Mit råd: brug internetressourcer så meget som muligt! Til at læse franske artikler, købe e-bøger, høre fransk musik, se nye film og klassikere og meget mere. Det koster næsten ingenting, og du kan finde lige præcis, hvad du godt kan lide!"

 

Vis mereVis mindre

A2.3 Fransk for let øvede (trin 3 af 6)

6. februar - 3. april

Tilmeld