A2.2 Fransk flex for let øvede - online (trin 2 af 6)
Start | 08.04.2025 |
Periode | 08.04.2025 til 10.06.2025 |
Lektioner | 27 |
Hold nr.: | 4224-25 |
Underviser |
stud.mag.
Mona Claire Damm |
|
|
Sted | online |
Lokale | Zoom |
Tid |
tir 19.15 - 20.55 |
Pris | kr. 2.160 |
Nedsat pris | kr. 2.000 |
Tid |
tir 19.15 - 20.55 |
Tal mere fransk - hjemmefra
Dette er kurset for dig, der er let øvet og har lyst til at tale meget mere fransk fra din egen stue, uanset hvor i verden du bor.
Selve kursusmaterialet er gennemtestet i mange år på vores populære kurser i København. Men hvorfor begrænse undervisningen til københavnere? Derfor har vi rykket det populære kursus online. Hvis du ikke er vant til onlineundervisning, bliver du sikkert overrasket over, hvor mange fordele det giver dig.
Merci beaucoup – je vous en prie !
Bliv bedre til at sige tak på fransk - og selv tak - både skriftligt og mundtligt. Det er altid en god idé at være høflig, og i Frankrig er der en endnu større forventning til almindelig høflighed end i Danmark. Du har sikkert allerede bemærket, at du får bedre betjening, hvis du husker det magiske s’il vous plaît. Mellem venner, naboer og kollegaer er der også en stærk kultur for at sige tak for en god middag, et godt glas m.m. Til gengæld siger man ikke ’tak for sidst’ - du skal i stedet takke for noget bestemt og gerne gengælde invitationen, fx nous t’accueillerons avec plaisir à notre tour.
Du lærer også at
- sige din mening
- beskrive en anden person
- tale om drømme og ønsker
Nu hvor du er på et fortsætterkursus, bliver du sikkert glædeligt overrasket, når vi repeterer såvel ord som grammatik fra begynderkurserne. For rigtig meget sidder nu så godt fast, at du for alvor kan gå i dybden med de mere interessante detaljer. Både i forhold til gloser, kultur og historie. Samtidig vil du opleve, at mange af dine samtaler med de andre kursister nu er så interessante, at du lige så godt kunne have dem med en god ven over et glas fransk vin.
Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage, men din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet. Vi anbefaler, at du bruger en computer til at deltage i undervisningen og ikke en tablet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
De to undervisningstimer i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.
Den sidste undervisningstime er fleksibel, og du kan lægge den, helt når du vil, før næste kursusgang. Her arbejder du selv med en række materialer, som underviseren giver dig, så du er klædt på, til du møder de andre i 'klassen'. Det giver plads til masser af mundtlighed, når vi mødes, og du har ro til at arbejde alene med sproget derhjemme bl.a. med selvrettende øvelser.
Du kan finde link til Zoom på Moodle.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får også adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:
- se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde
- se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer som fx videoer
- kommunikere med din underviser og dine medkursister
- følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset
Lærebøger
Inspire 2: Livre de l'élève (ISBN 9782015135793).
Inspire 2: Cahier d'activités (ISBN 9782015135809).
Der findes også digitale udgaver af bøgerne.
Vi bruger bøgerne på seks trin: A2.1-A2.6.
Dette franske lærebogssystem har også et onlineunivers, Parcours digital (A2), og lyd- og videofiler. Der er også rettevejledninger, transskriptioner og en ordliste på bl.a. engelsk.
Du kan fx købe bøgerne i Den Franske Bogcafé, denfranskebogcafe.dk. Her får Studieskolens kursister en rabat på 5 % på bøger.
På A2-niveaet får du også adgang til Grammaludique A2, som er en skattekiste af supplerende selvrettende øvelser, som vores undervisere har sat sammen til dig. Der er 24 forskellige emner, du på egen hånd kan gå på opdagelse i, hvis du har tid og lyst til mere end de almindelige lektier.
Praktisk
Forberedelsestid: Du skal regne med cirka 1,5 timers forberedelse om ugen. Brug hellere 15 minutter hver dag end to timer aftenen før undervisningen. Og husk også at finde tid til den fleksible lektion 45 minutter inden næste kursusgang.
Description in English
Do you already speak some French? Get ready for your next trip with this online course!
If you already speak some French but would like to learn more from the comfort of your home, then this is the course for you. This course is at preíntermediate level. You learn to use French in more nuanced ways, and on your next trip, you will be able to use French to handle most situations. We focus on speaking as much French as possible in class, so it's okay if you don't speak much Danish. We use Zoom and you will find that you can do almost the same in a virtual classroom as you can in person.