Menu

A2/B1 Hverdagsfransk - let øvet intensivt - online i uge 29

Start
mandag 14. juli
Pris
kr. 985
Nedsat pris
kr. 915
Lektioner
10
Start 14.07.2025
Periode 14.07.2025 til 18.07.2025
Lektioner 10
Hold nr.: 5225-25
Underviser master de français langue étrangère Estelle Le Bonnec
 
Sted online
Lokale Zoom
Tid man 10.00 - 11.40
tir 10.00 - 11.40
ons 10.00 - 11.40
tor 10.00 - 11.40
fre 10.00 - 11.40
Pris kr. 985
Nedsat pris kr. 915
Tid man 10.00 - 11.40
tir 10.00 - 11.40
ons 10.00 - 11.40
tor 10.00 - 11.40
fre 10.00 - 11.40

For dig, der har fået smag for fransk - hjemmefra
Glæder du dig, til du skal på rejse til et fransktalende land? Måske er du allerede afsted? Så er du ikke alene. Brug en uge på at blive endnu bedre til fransk, så du får en sjovere tur. Det er nemlig meget tilfredsstillende at kunne tale fransk i alle de situationer, du kan komme ud for, når du er på rejse.
Dette intensive hold er til dig, som lige er blevet færdig med A2-niveauet eller lige er gået i gang med B1-niveauet. Du kan klare dig på fransk i mange situationer, men du savner at få lidt tid og plads til at øve dig i at blive mere sikker, når du taler fransk. Du ønsker at repetere grundreglerne i udtale og grammatik og tale fransk hver dag i en femdagsuge. Din progression bliver hurtigere, når du får undervisning hver dag. Undervisningen er 100 % på fransk.
Selve kursusmaterialet er gennemtestet i mange år på vores kurser i København. Men hvorfor begrænse undervisningen til københavnere? Derfor har vi rykket det populære kursus online. Hvis du ikke er vant til onlineundervisning, bliver du sikkert overrasket over, hvor mange fordele det giver dig.
Jeg vil gerne bede om et værelse med havudsigt
Vi arbejder blandt andet med alle de ord og udtryk, du skal bruge, når du er ude at rejse:


  • på vej - når du er i lufthavnen og skal tjekke ind eller lige bestille noget koldt at drikke

  • på hotellet - hvordan laver du en reservation på fransk, og hvad skal du sige, når du ankommer? Du lærer også at spørge om, hvornår der er morgenmad og meget mere, der hører til dét at bo på hotel

  • andre steder at bo - vi bor ikke altid på hotel, så du lærer også at tale om andre steder at holde ferie, hvordan indretningen er, og hvor det ligger

  • på restaurant - du lærer at bestille både mad og drikke ud fra menukortet

  • på turistinformationen. Måske har du brug for at spørge om seværdigheder og finde ud af, hvordan du kommer derhen



Arbejdsformer og -sprog
Vi har fokus på samtale på fransk. Derfor taler vi en masse fransk i par, grupper og sammen i klassen. Du får alle de ord, du skal bruge, i autentiske tekster, videoer og lytteøvelser. Du får finpudset din udtale og din lytteforståelse. Vi taler om, hvad der sker i Frankrig lige nu.
Vi bruger også cases og spil til at illustrere forskellige situationer fra hverdags- og ferielivet, og på den måde får du bedre styr på de ord og vendinger, som du kan bruge, når du står i Frankrig eller et andet land, hvor du skal tale fransk.
Hvis du har brug for at få repeteret et særligt grammatisk emne, er der også plads til det.

Vi mødes på i det virtuelle klasseværelse på Zoom. Her gennemgår underviseren ordforråd, udtale og basal grammatik, og du får masser af mulighed for at øve dig i at tale fransk med både underviseren og dine medkursister.
Undervisningen i 'klassen' er selvfølgelig opdelt af et frikvarter, hvor du kan småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.

Teknikken arbejder for dig
Du behøver ikke være en teknikhaj for at deltage. Før hver lektion får du et link til det virtuelle klasseværelse. Din oplevelse af undervisningen bliver bedst, hvis dit webkamera og din mikrofon er af en rimelig kvalitet.
Som onlinekursist deltager du i undervisningen i Zooms virtuelle klasseværelse, hvor du både kan tale med din underviser, række hånden op og arbejde i mindre grupper med de andre kursister.
Undervisningen består af 3 lektioner a 45 minutter. Selvfølgelig opdelt af frikvarter, hvor du kan forlade "klassen" eller småsnakke med underviseren eller dine medkursister online, ligesom hvis der havde været tale om et fysisk kursus.
Den sidste halve undervisningstime arbejder du selv med en række materialer, underviseren giver dig. Du kan også vælge at arbejde med materialerne på et andet tidspunkt, hvis du har brug for fleksibilitet.

Du kan finde link til Zoom på Moodle.
Få samlet overblik over kurset og materialerne
Du får adgang til Moodle, der er vores online læringsplatform. Her har du et samlet overblik over hele kurset. Du har også kontakt med de andre kursister, og I kan tale om, hvad der sker på holdet. På Moodle kan du:

  • se planen over hele kurset, de enkelte undervisningsgange og hjemmearbejde

  • se undervisningsmaterialer, også ekstra materialer

  • kommunikere med din underviser og dine medkursister

  • følge med og indhente det forsømte, hvis du er fraværende i løbet af kurset


8-12 deltagere

Estelle Le Bonnec

Estelle er franskmand og uddannet fransklærer i Frankrig med kandidatgrad i fransk som fremmedsprog. Hun er opvokset i Frankrig, men hun har også rejst og undervist unge og voksne i England og Argentina. Hun elsker at undervise i fransk på alle niveauer.

Estelles råd til dig, som gerne vil blive bedre til fransk:

Jeg foreslår, at du kommer i nærkontakt med den franske kultur, ved at du:

  • Ser franske film eller kortfilm (L’école des Gobelins laver rigtig gode kortfilm, som du kan finde på internettet).
  • Læser korte artikler på 1jour1actu.
  • Lytter til fransk musik.

I København er der også mange gode muligheder for at være i kontakt med den franske kultur - du kan se fransk film i biografen, gå til koncerter med fransk musik, og du kan købe ind hos franskmænd i mange forskellige butikker – og det er særligt nemt at finde franske produkter i Torvehallerne i København.

 

Vis mereVis mindre

A2/B1 Hverdagsfransk - let øvet intensivt - online i uge 29

14. juli - 18. juli

Tilmeld